Etiske tilgange til dyrevelfærd

Etiske holdninger til dyr er baseret på, hvilke forpligtelser, man mener mennesker har over for dyr – og siger noget om, hvorfor man synes noget er rigtigt eller forkert når man har med dyr at gøre.

Etiske overvejelser

De fleste mennesker er enige om, at der skal tages hensyn til dyr. Men ikke alle er enige om, hvilke hensyn der skal tages – eller hvor meget hensyn. De forskellige opfattelser af, om der overhovedet skal tages hensyn til dyr, og i så fald hvilke, og i hvilken grad, afspejler forskellige etiske holdninger.

Mange mennesker kan som udgangspunkt acceptere at bruge dyr til formål, der tjener menneskers interesser, men de har forskellige opfattelser af, hvilke betingelser der skal stilles til brugen af dyr, og hvor grænserne går, før sådanne betingelser er opfyldt.

Betingelser kan eksempelvis være:

  • Formålet er acceptabelt
  • Dyrene har et godt liv
  • Brugen af dyr foregår på en bæredygtig måde i forhold til natur og miljø
  • Brugen af dyr foregår med respekt for dyrenes artsspecifikke adfærd

Tre etiske tilgange

I etiske diskussioner er der behov for at tage stilling til hvem og/eller hvad, der har krav på etiske hensyn.

Nytteetik

Man skal gøre det, som samlet set skaber mest mulig velfærd for både mennesker og dyr.

Eksempel: At holde produktionsdyr og slagte dem kan være acceptabelt, hvis forholdene i landbruget tilgodeser dyrevelfærden, og slagtningen foretages så stress- og smertefrit som muligt.

Rettighedsetik

Der er visse ting, man ikke må gøre ved dyr, selv om det måske samlet set kan give en bedre velfærd for både mennesker og dyr.

Eksempel: At holde produktionsdyr og slagte dem er ikke acceptabelt, da dyr ikke må ofres for menneskers interesser.

Relationsetik

Man skal tage særligt hensyn til de dyr, man har ansvaret for og til de dyr, man er følelsesmæssigt knyttet til.

Eksempel: At holde produktionsdyr og slagte dem kan være acceptabelt i forhold til nogle dyrearter som ko og gris, men ikke i forhold til andre som hunde og katte.