Novel food catalogue indeholder oplysninger om, hvorvidt en fødevare er novel food. Er du i tvivl om en fødevare er novel food, kan du søge i Novel food Catalogue. Databasen opdateres løbende. Den er ikke udtømmende. Du søger ved at angive navnet på fødevaren på latin.
Novel Food Catalogue finder du på Kommissionens hjemmeside
Du skal være opmærksom på, hvilken plantedel informationen i databasen gælder for. F.eks. kan der være kendskab til, at blomsterne på en plante har været spist før 15. maj 1997, og ikke er novel food. Men derimod kan bladene være novel food, hvis der ikke er kendskab til, at disse har været spist før 15. maj 1997.
At en fødevare er novel food, kan ændres, hvis det kan dokumenteres, at den pågældende fødevare er blevet spist før 15. maj 1997 i EU.
Den røde boks med et kryds i, betyder, at fødevaren er novel food. Men fødevaren kan godt være en godkendt novel food. Du skal være opmærksom på, at det for det meste ikke fremgår af databasen, om en novel food allerede er godkendt. Du skal kigge i EU-listen, for at finde alle godkendte novel foods. Kommissionen arbejder på, at godkendte novel foods også fremgår af Novel food catalogue.