Dyrene køres til slagteriet i særlige lastbiler, som er indrettede til at  transportere dyr. Der skal for eksempel være en rampe, så større dyr som køer og grise selv kan gå op i og ned fra lastbilen. Kyllinger samles i kasser inden transporten og bliver løftet op i lastbilen.

Transport til slagteriet. Når grisene skal transporteres, går de selv op i vognen, der er særligt indrettet til at køre med levende dyr.

Måske har du set lastbiler med dyr, når du kører i trafikken? Selvom bilerne er beregnet til lige netop dyretransport, så kan det godt stresse dyrene at blive transporteret. De er ikke vant til bilens lyde og bevægelser, og de sættes ofte sammen med fremmede dyr. Der kan også være for varmt eller for koldt.

Af hensyn til dyrenes velfærd er der regler for, hvor længe turen til slagteriet må vare. Og regler for, hvor tæt dyrene må stå. Chaufføren skal have en særlig uddannelse – for han skal vide noget om levende dyr.

Når bilen kommer frem til slagteriet, bliver dyrene læsset af. På slagteriet er der også regler for, hvordan dyrene skal behandles, inden de slagtes. Og der er regler for, hvordan de skal aflives. I Danmark skal alle dyr fuldt bedøves, inden de slagtes.

De fleste slagtegrise bedøver man med carbondioxid (CO2), som er en gas. At blive bedøvet på den måde er ubehageligt for grisene, men det går hurtigt, og de mærker intet, når de slagtes. Den bedøvede gris bliver hængt op i benene. Slagteren stikker dyret i halsen, og grisen dør af blodtab.

I indkøbsvognen. I 2016 spiste vi i Danmark i gennemsnit 8 kg svinekød og 238 æg pr. indbygger på et år. Og vi drak i gennemsnit 86 liter mælk.

Kvæg

Kvæg bedøver ved at blive skudt i panden medn boltpistol, så dyret mister bevidstheden. Imens dyret er bevidstløst, bliver det hængt op i det ene bagben. Slagteren skærer den store blodåre i halsen over. Blodet løber ud afkroppen og dyret dør af blodtab. 

Slagtekyllinger 

På slagteriet hænges slagtekyllingerne op i benene og bedøves, så de er bevidstløse. De bedøves med strøm i et vandbad. De får skåret halspulsåren over, så blodet løber ud, og de dør af blodtab.

Når vi er ude at handle, er der meget at tage stilling til, og det kan være svært at være forbruger. Men der er hjælp at hente.

Der er mærker, der fortæller dig noget om, hvordan dyrene har haft det.

Mærkerne på kød, æg og mælk kan fortælle dig, om dyrene har gået ude, hvor meget plads de har haft, og hvordan de ellers har levet. Der er mange forskellige slags mærker, og der kommer hele tiden nye.

Næste gang, du er med ude at handle, så prøv at kigge efter dyrevelfærdsmærker på fødevarer. Her ser du nogle eksempler på de mærker, du finder i danske butikker.

Når vi er ude at handle, er der meget at tage stilling til. Vi skal først beslutte, hvad vi vil have at spise. Mange andre spørgsmål kan så dukke op, for eksempel:

• Hvor mange penge har vi at købe ind for?
• Hvorfor er der forskel i prisen på 1 kg kød fra forskellige produktionsformer(For eksempel økologisk og ikke-økologisk)
• Er det vigtigt, at maden kommer fra dyr, der er vokset op og slagtet i Danmark?
• Skal vi vælge kød fra dyr, som har gået ude?

Nogle mennesker vælger ikke at spise kød af hensyn til dyrene. De synes måske ikke, at det er i orden at slå dyr ihjel for at spise dem. Eller de bryder sig ikke om den måde, som dyrene holdes på. Det kan også være, at de undgår produkter fra dyr, fordi de mener, at det er sundere at leve sådan. Eller at det er bedre for klimaet.

Hvis man ikke spiser kød, men gerne vil spise andre produkter fra dyr – for eksempel æg, mælk, smør og ost – så er man vegetar.

Andre mennesker spiser hverken kød eller andre produkter fra dyr. De er veganere. De spiser kun produkter fra planter.

Veganer og vegetar. Hvis man kun spiser produkter fra planter, så er man veganer. Spiser man ikke kød, men andre produkter fra dyr (for eksempel. æg, mælk eller honning), så er man vegetar. 

Du har nu fået viden om dyrevelfærd. Du ved, at dyr har forskellige behov. Du ved, at ikke alle mennesker er enige om, hvad der er vigtigt for dyrene. Du ved måske også bedre, hvad du selv synes. Og det er vigtigt. 

Transport af dyr

I Danmark har vi en lovgivning, der beskriver, hvordan man må transportere produktionsdyrene – det har man ikke alle steder i verden. Måske har du været på ferie i udlandet og set, hvordan dyr transporteres og fx sælges på et lokalt marked.

Søg fx på transport af grise og find billeder af forskellige måder, som dyr bliver transporteret på i Danmark og andre lande.
Udarbejd en collage med dine billeder.

Hvor kommer kødet fra?

Når du er ude at handle, er der meget at tage stilling til. I Danmark sælges der fx kød fra mange lande. Ofte kan det være vanskeligt at se, hvor kødet kommer fra, og hvordan dyrene har haft det.

• Undersøg, om kravene til dyrevelfærd er forskellige fra land til land.
• Hvordan er din holdning til, om dyrene er vokset op og slagtet i Danmark eller ej?
• Hvorfor vælger supermarkeder at sælge kød fra flere lande?

På jagt efter mærkerne

Arbejd i grupper.
Besøg et supermarked.
Find og undersøg eksempler på mærkning af varer fra landbrugets og fiskeriets produktionsdyr.
Tag fotos af udvalgte fødevarer og mærkningsordninger.
Find ud af, hvad de enkelte mærkningsordninger betyder.
Præsenter jeres fotos for klassen. Begrund jeres valg af fotos.
Hvorfor er der forskel på prisen på produkter med forskellige mærker?