Det aktuelle samarbejde mellem de indiske myndigheder og Fødevarestyrelsen udspringer af det Grønne Strategiske Partnerskab mellem den danske og indiske regering og bygger på to sektorspecifikke samarbejdsaftaler underskrevet i april 2018.
- Den ene samarbejdsaftale er indgået mellem Fødevarestyrelsen og the Food Safety and Standard Authority of India (FSSAI) og omhandler:
fødevaresikkerhed og -forarbejdning.
- Den anden samarbejdsaftale er indgået med Ministry of Agriculture and Farmers Welfare (MoA) og omhandler:
husdyr- og mælkeproduktion.
Etableringen af SSC-projektet i Indien omfatter en etårig indledningsfase, som, hvis den er vellykket, vil blive efterfulgt af en treårig første fase af projektet.