Frivillig fødevareinformation må ikke vildlede forbrugeren. Informationerne skal være klare og forståelige og må ikke forvirre. Informationerne skal ligeledes kunne dokumenteres med relevante videnskabelige oplysninger.
Angives fødevareinformation omhandlet i fødevareinformationsforordningens artikel 9 og 10 på frivillig basis, skal den opfylde krav fastsat i fødevareinformationsforordningens artikel 17-35.
Frivillige fødevareinformationer er ikke omfattet af et sprogkrav, men oplysningerne må ikke være vildledende.
Endvidere må frivillig fødevareinformation ikke tage plads fra obligatorisk fødevareinformation.
Frivillig mærkning med særlige regler
For nedenstående frivillige fødevareinformationer og frivillige mærker, gælder der særlige regler for deres anvendelse:
- Dyrevelfærdsmærket
- Ernærings- og sundhedsanprisninger
- Glutenfri
- Laktosefri
- Nøglehulsmærket
- Økologi