Kaspers mormor og morfar har en kat, Misse. En dag, da Kasper er på besøg, lægger han mærke til, at Misse er mere stille, end hun plejer at være. Misse vil heller ikke spise, og hun kommer ikke ud fra sit skjul for at lege med Kasper.
Mormor fortæller, at Misse er blevet syg og har det rigtig dårligt. Mormor og morfar tager Misse til dyrlægen, og Kasper får lov til at komme med.
Dyrlægen undersøger Misse og fortæller, at Misse er så syg, at hun ikke kan blive rask igen. Kasper synes, at det er synd for Misse; bare der var noget, man kunne gøre. Mormor fortæller, at dyrlægen ikke kan gøre Misse rask igen. Istedet kan dyrlægen hjælpe Misse med at dø, så hun ikke skal have det dårligt længere.
Først giver dyrlægen Misse noget, så hun falder i søvn. Når Misse sover meget tungt og ikke mærker noget, giver dyrlægen hende noget, så hendes hjerte holder op med at slå. Det foregår alt sammen meget roligt. Selvom Misse nu er holdt op med at trække vejret og er død, ser det ud, som om hun bare sover. Kasper bliver ked af det, men han er glad for, at Misse ikke skal have det dårligt mere.
Dyrlægen spørger mormor, om hun vil have Misse med hjem og begrave hende i haven.
Næste dag i skolen fortæller Kasper sine venner om Misse. Der er flere af de andre, der også har prøvet at miste et dyr. Kasper synes, det er rart at høre de andres historier. De andre forstår godt, at Kasper er ked af det.
Nogle uger efter tænker Kasper stadig på Misse. Kaspers mor kan se, at Kasper bliver ked af det. Kasper savner Misse. Kaspers mor siger, at det er helt OK at savne én, man har holdt af, men som nu er væk. De taler om Misse og alle de sjove ting, de kan huske om hende. Det er rart at tale om Misse, og det hjælpe på Kaspers humør.