Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeris område er dækket af Nordisk Ministerråd for Fiskeri, Havbrug, Jordbrug, Levnedsmidler og Skovbrug (forkortet MR-FJLS). Ministerrådet er opdelt i tre sektorer – Levnedsmidler, Fiskeri/Havbrug samt Jord- og Skovbrug, hvor Fødevareministeriet i den sidste deltager sammen med Miljøministeriet. Hver sektor har en embedsmandskomité med højtstående embedsmænd i de nordiske statsinstitutioner, som beskæftiger sig med det pågældende område.
Derudover deltager Fødevarestyrelsen i en række andre mere uformelle nordiske netværk på alt fra foderområdet til antibiotikaresistens.
I flere af de nordiske netværk deltager også lande fra Baltikum i tråd med Nordisk Ministerråds ønske om at bidrage til en stærk Østersøregion.
Fødevarestyrelsen varetager arbejdet i Levnedsmiddelsektoren i Nordisk Ministerråd. Levnedsmiddelsektorens øverste organ er Embedsmandskomitéen for Levnedsmiddelspørgsmål, som i daglig tale kaldes EK-Livs.
Under EK-Livs hører tre faste arbejdsgrupper og en række ad hoc-grupper, som spiller en vigtig rolle i EK-Livs' projektvirksomhed - lær mere om disse herunder.
EK-Livs
Arbejdsgruppen har ansvar for implementeringen af "Den nordiske handlingsplan for bedre sundhed og livskvalitet gennem mad og fysisk aktivitet".
Arbejdsgruppen har endvidere et særligt ansvar for revisionen af De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR).
Arbejdsgruppen har ansvar for aktiviteter inden for fødevare- og forbrugerområdets lovgivning, tilsyn, mærkning og forbrugerinformation.
Arbejdsgruppens ansvarsområde dækker aktiviteter inden for mikrobiologi, dyresundhed og dyrevelfærd. Formålet er at sikre, at de nordiske myndigheder samarbejder effektivt på de nævnte områder.