Hvad synes vi er vigtigt, for at dyrene har et godt liv? De fleste er enige om, at dyrene selvfølgelig ikke skal være syge, bange eller have ondt. Mange synes, at god velfærd er andet end bare at være rask. Det kan også være, at dyrene skal have god plads, skal kunne bevæge sig frit, skal være sammen med andre dyr, og at dyrene skal kunne komme ud i det fri. For nogle er det vigtigt, at dyrene kan gøre ting, som er naturlige eller føles godt for dem – som for eksempel rode i jorden eller lege.
Andre synes, det er vigtigt, at dyrene beskyttes mod dårligt vejr og sygdomme. Hvis for eksempel dyrene kommer udenfor, får de mere plads og mere at lave. Men ude i det fri kan det blæse, regne og være koldt. Dyrene kan få sygdomme, som de ikke ville få, hvis de kun var inde, hvor landmanden bedre kan styre temperaturen og holde øje med dyrene.
Det modsatte kan også ske, at dyrene får sygdomme eller skader inde i stalden, som de ikke får, når de er ude. Det er derfor nødvendigt at vælge, Vi kan ikke altid vælge det hele, og det kaldes et dilemma.
Forskellige racer. I Danmark bruger vi forskellige racer til svineopdræt – nogle er lyserøde og nogle er brogede.