Fødevarestyrelsens rolle i EU

Fødevarestyrelsen spiller en central rolle i at udforme EU's forordninger og direktiver på foder-, fødevare- og veterinærområdet.

​​EU's indre marked skal skabe fri samhandel og samtidig beskytte forbrugere, dyr og miljø. Ved at harmonisere lovgivningen, bliver den ens i alle medlemsstaterne, og derfor bliver hovedparten af al lovgivning på fødevare- og veterinærområdet i dag udformet i EU.

I Danmark er EU-opgaverne på dette område fødevareministerens ansvar og Fødevarestyrelsen har som en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri en central rolle i gennemførelsen af dette arbejde.

Med til at udforme EU-lovgivningen

Fødevarestyrelsen deltager i alle opgaver i forbindelse med udformning af direktiver, forordninger m.v. i EU, som har at gøre med foder-, fødevare- og veterinære emner. Styrelsen indgår i ekspert- og arbejdsgrupper samt i stående komitéer og deltager i forberedelsen af arbejdet i de overliggende organer som Rådet, Coreper, attachégruppen og Europa-Parlamentet.​​ 

Generelle og overordnede forslag til forordninger mv. bliver besluttet i Rådet og Europa-Parlamentet, og de underliggende bestemmelser vedtages i de stående komitéer – på samme måde som Folketinget vedtager danske love, og ministrene udsteder bekendtgørelser. I samarbejde med Fødevareministeriets departementet medvirker Fødevarestyrelsen til at sikre, at der indhentes politisk mandat til arbejdet i Bruxelles.

Hertil kommer domstolskontrollen i EU-systemet, hvor styrelsen i samarbejde med departementet følger arbejdet generelt, intervenerer i udvalgte sager, og i nogle tilfælde er part i sager ved domstolen.

Arbejdet i EU

Rent praktisk deltager styrelsen i møder i EU-institutionerne, hører interessenter og gennemfører den nationale EU-beslutningsprocedure.

Fødevarestyrelsen har ansvaret for det faglige grundlag i den danske indsats. Eksperter og fagfolk vurderer forslagene, som derefter kommer i høring hos interesseorganisationer og andre høringsparter som Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer. På baggrund af vurderingen og høringen udformes et oplæg til en dansk holdning på alle niveauer, som herefter bliver omsat til en aktiv forhandlingsindsats.

Den nationale EU-procedure sørger for, at regeringen godkender forhandlingslinjen, og at Folketingets Europaudvalg har de nødvendige mandater for at sikre den parlamentariske indflydelse på arbejdet med EU-regler. Fødevarestyrelsen er med til at sikre, at der er et parlamentarisk mandat til den ønskede forhandlingslinje.

Resultater af arbejdet

Forhandlingerne i EU resulterer ofte i en retsakt - det vil sige en forordning, et direktiv eller en beslutning. Fødevarestyrelsen har ansvaret for, at reglerne bliver indført i dansk lovgivning f.eks. som en bekendtgørelse.

Rådet vedtager retsakter (direktiver og forordninger) og behandler meddelelser, hvidbøger o.l. fra Kommissionen. Alle sager kan bevæge sig fra behandling i en arbejdsgruppe over attachégruppe og Coreper til Rådet.

I hovedtræk behan​​dles et direktiv- eller forordningsforslag i fire trin:

  • Før forslaget bliver fremsat. Fødevarestyrelsen deltager i ekspertdrøftelser i Kommissionen.
  • Når et forslag modtages i Danmark. Fødevarestyrelsen hører relevante interessenter, gennemgår og bedømmer forslaget. Den nationale EU-beslutningsprocedure iværksættes. Høringsparterne bliver forelagt forhandlingsoplægget i f.eks. Det Rådgivende Fødevareudvalg, hvor det grundlæggende forhandlingsmandat fastlægges.
  • Forhandling og behandling af forslaget. Fødevarestyrelsen deltager i forhandlinger af forslaget i Rådsarbejdsgruppen og medvirker til behandlingen på de efterfølgende niveauer.
  • Sagen behandles i Folketingets Europaudvalg. Det sker, før der bliver stemt om forslaget. I alle vigtige sager skal regeringen forelægge sagen for Europaudvalget for at få et mandat til at stemme. Danmark kan kun stemme for et forslag, når Europaudvalget har accepteret det. Det sikrer "den parlamentariske kontrol" med lovgivningsprocessen i Bruxelles.

I kommissionsregi deltager Fødevarestyrelsen i en række ekspert- og arbejdsgrupper inden for veterinær​​-, foder- og fødevareområdet. Grupperne behandler faglige problemstillinger og forhandler om såkaldte kommissionsretsakter (gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter).

  • Gennemførelsesretsakter. Embedsmænd fra medlemslandene og Kommissionen sidder i de stående komitéer og stemmer om at vedtage gennemførelsesretsakter. De stående komitéer vedtager bl.a. gennemførelsesretsakter på områder, hvor Rådet og Europa-Parlamentet i overordnede bestemmelser har delegeret kompetence til Kommissionen. Gennemførelsesretsakterne har samme juridiske status som forslag vedtaget i Rådet og minder om danske bekendtgørelser – de bliver også en del af dansk lovgivning.
  • Delegerede retsakter. Kommissionen udarbejder og vedtager delegerede retsakter efter høring af medlemslandenes eksperter i ekspertgrupper, der mødes regelmæssigt. Efter vedtagelsen har Rådet og Europa-Parlamentet normalt to måneder til at gøre indsigelse imod retsakten. Ellers træder den i kraft og bliver dermed også en del af dansk lovgivning.

Styrelsens arbejde i Kommissionen foregår ligesom i Rådssager og indhenter politisk mandat i væsentlige og store sager.

Læs mere om kommissionsretsakter (commission.europa.eu)