Kemiindsatsen

Den politiske aftale Kemiindsats 2022-2025 dækker kemiområdet bredt i forhold til indhold af uønskede kemiske stoffer i fødevarer, forbrugerprodukter og kemikalier i miljøet. Indholdet i aftalen har ophæng i de to styrelser Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen.

Kemiindsats 2022-2025

Regeringen og aftalepartiernes mål er løbende at forebygge og minimere forekomsten af skadelige stoffer i miljø og mennesker. Fødevarestyrelsens opgaver i Kemiindsatsen handler om at begrænse uønskede kemiske stoffer i mad. Aktiviteterne skal bl.a. styrke informationen til forbrugere, så de ved, hvad man selv kan gøre for at reducere eller undgå skadelige kemiske stoffer. Derudover giver Fødevarestyrelsen vejledning til erhvervet og styrker kontrollen med kemi i fødevarevirksomheder.

I aftalen er der afsat midler til forskning på DTU Fødevareinstituttet. Forskningsaktiviteterne er med til at skabe grundlaget for bedre regulering af skadelige stoffer i fødevarer og en bedre vurdering af risikoen ved indtag af kemiske stoffer fra fødevarer.