Vi arbejder for, at den enkeltes arbejdsliv skal være bæredygtigt. Vi skal skabe rammerne for det gode arbejdsliv både hvad angår det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
Vi eksperimenterer med nye arbejdsformer, er dedikerede til at opnå resultater, og arbejder løbende med kulturen, så vi holder fast i vores evne til at fremme dialog og samarbejde, både internt og eksternt.
Vi ønsker en fleksibilitet på arbejdspladsen, der går begge veje, således at vi kan imødekomme både kundernes og medarbejdernes behov. Vi arbejder derfor på at finde en god balance i forhold til hjemmearbejde og på at vores fysiske rammer får tilført den rette teknologi.
Vi arbejder med løbende trivselsmålinger, og sætter også fokus på det gode arbejdsliv i vores hovedudvalg og samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg via dialog og samarbejde på tværs.
Vi tror på, at en god onboarding af både medarbejdere og ledere fører til starten på et godt arbejdsliv i Fødevarestyrelsen. Og så lægger vi også vægt på, at vi skal have det sjovt sammen, derfor vil du opleve, at vi har flere personaleforeninger rundt om i landet og afvikler forskellige lokale sociale arrangementer.