Ja, men du skal være opmærksom på placering og afskærmning af fødevarerne, redskaber til selvbetjening såsom skeer og tænger, temperaturkrav for fødevarer der bliver opbevaret uden for køl, opfyldning af fødevarer og håndtering af rester.
Hvis du vil sælge uindpakkede fødevarer ved selvbetjening, skal du udarbejde en skriftlig risikoanalyse. I risikoanalysen skal det indgå, om der er kritiske kontrolpunkter ved selvbetjeningen som fx nedkøling, køleopbevaring, opvarmning, varmholdelse og genopvarmning af fødevarer.
Af dit egenkontrolprogram skal det fremgå, hvordan du håndterer de kritiske kontrolpunkter, og du skal sørge for at have dokumentation for udførelsen af egenkontrollen.
Læs mere her i Hygiejnevejledningens afsnit 28. Selvbetjening af fødevarer