Foderblandinger er blandinger af mindst to fodermidler, med eller uden fodertilsætningsstoffer, beregnet til fodring af dyr i form af fuldfoder eller tilskudsfoder.
Fuldfoder
Fuldfoder er foderblandinger, som på grund af deres sammensætning dækker den daglige ration.
Tilskudsfoder
Tilskudsfoder er foderblandinger, som har et stort indhold af visse stoffer, og som på grund af deres sammensætning kun sammen med andet foder kan dække den daglige ration. For tilskudsfoder gælder, at det skal fremgå af brugsanvisningen, hvor stor andel tilskudsfoderet skal udgøre af det daglige foder.
Mineralsk foder
Mineralsk foder er tilskudsfoder, der indeholder mindst 40 % råaske.
Mælkeerstatninger
Mælkeerstatninger er foderblandinger, der enten gives som tørfoder eller opløst i en given mængde væske til unge dyr som supplement til eller erstatning for modermælken efter råmælk, eller gives som foder til unge dyr såsom slagtekalve, -lam eller -kid.
Læs mere om foderblandinger i fodervejledningens kapitel 13