Alle EU’s medlemsstater skal udarbejde en flerårig national kontrolplan i henhold til EU’s kontrolforordning. Den flerårige nationale kontrolplan handler om, hvordan den offentlige kontrol skal udføres og fordelingen mellem de danske myndigheder, der er ansvarlige for kontrollen.
Kontrolplanen er et redskab, der samler al overordnet information omkring de offentlige myndigheders kontrol indenfor fødevare- og foderområdet, dyrevelfærd, dyresundhed, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler.
Kontrolplanen er udarbejdet i samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Toldstyrelsen og Rigspolitiet.
Den flerårige nationale kontrolplan 2022-2026 (pdf)