Basiskontrollen omfatter fire kontrolindsatser

Basiskontrollen er forebyggende og sikrer et grundlæggende niveau af kontrol i kontrolpopulationen. Basiskontrollen omfatter fire kontrolindsatser:

• Autorisation, godkendelse og registrering
• Rekvireret basiskontrol
• Frekvensbaseret basiskontrol
• Stikprøvebaseret basiskontrol

Autorisation, godkendelse og registrering

Herunder:

• Godkendelsesbesøg af virksomheder og visse besætningstyper
• Godkendelse af virksomheder, der forarbejder, håndterer eller opbevarer animalske biprodukter (ABP)
• Autorisation af transportvirksomheder

Kontrollen sikrer, at besætningen/virksomheden lovligt kan drive erhverv inden for den pågældende branche.

Rekvireret basiskontrol

Herunder:

• Forhåndsvalidering af logbøger og returlogbogskontrol
• Syn af levende dyr ved udførsel fra Danmark, samt certificering
• Salmonellaovervågning

Frekvensbaseret basiskontrol

Herunder kontrol i virksomheder, der har faste årlige kontrolfrekvenser. Indsatsen omfatter bl.a. kontrol med:

• Animalske biproduktvirksomheder
• Akvakulturbrug
• Hundevirksomheder (hundesmileyordningen)
• Visse specialiserede fjerkræproduktioner
• Avlsmaterialevirksomheder
• Samlesteder

Stikprøvebaseret basiskontrol

Formålet er at opretholde et basalt kontroltryk i kontrolpopulationen og derigennem opnå en præventiv effekt af veterinærkontrollen. Sandsynligheden for kontrol øger kontrolobjekternes incitament til at overholde reglerne. Endvidere skal kontrollen i det enkelte kontrolobjekt motivere kontrolobjektet til at overholde reglerne. Desuden skal indsatsen være med til at følge den generelle regelefterlevelse i kontrolpopulationen, hvilket bl.a. vil ske ved baselinemålinger.

Fødevarestyrelsen udpeger årligt kontrolobjekter til stikprøvebaseret basiskontrol. Kontrolobjekter udpeges enten til risikobaseret eller tilfældigt (baselinemålinger).

For besætninger, dyrlæger og veterinærsygeplejersker foregår hovedparten af den stikprøvebaserede basiskontrol som risikobaseret udpegning, hvor udpegningen sker ved hjælp af risikokriterier, som bl.a. er udvalgt på baggrund af en analyse af tidligere års kontrolresultater. Analysen tager udgangspunkt i kontrol- og registreringsdata om kontrolobjekterne. I praksis betyder det, at kontrollen målrettes kontrolobjekter med størst behov for kontrol. Udpegningen sker centralt.

Som eksempel kan nævnes, at udpegningen til besætningskontrol og kontrollen af de praktiserende dyrlæger foregår ud fra risikokriterier, der fastlægges fra år til år ud fra foregående års kontrolresultater og faglige vurderinger fra medarbejdere i Fødevarestyrelsen. Relevante risikokriterier kan f.eks. være besætninger med et højt antibiotikaforbrug, en særlig produktionsgruppe (f.eks. so-besætninger) eller besætninger med tidligere sanktioner.

Samtidig anvendes indsatsen til at udføre tilfældigt udpeget kontrol, så der opnås en jævn baselinemåling, som indikerer den generelle regelefterlevelse uden påvirkning af risikokriterier. Baselinemålingen medvirker til at sikre, at alle besætninger/virksomheder oplever en vis sandsynlighed for at få kontrol fra Fødevarestyrelsen.

Stikprøvebaseret basiskontrol dækker:

• Baselinemålinger med tilfældige udpegninger (alle besætnings- og virksomhedstyper inkl. praktiserende dyrlæger, stikprøvekontrol ved på- og aflæsning og stikprøvekontrol med baggrundserklæringer).
• Risikobaseret udpegning (de fleste besætnings- og virksomhedstyper inkl. praktiserende dyrlæger, stikprøvekontrol ved på- og aflæsning og stikprøvekontrol med baggrundserklæringer).

På transportområdet anvendes en risikomodel til at understøtte den risikobaserede udpegning for transport af grise. Der arbejdes på en risikomodel til at understøtte den risikobaserede udpegning for transport af kvæg.

Dybdegående kontrol omfatter tre kontrolindsatser

Dybdegående kontrol er målrettet kontrolobjekter med øget behov for kontrol eller vejledning. Kontrolindsatsen anvendes også ift. virksomheder og besætninger, hvor der vurderes at være særlige risici forbundet med driften. Dybdegående kontrol omfatter tre kontrolindsatser:

• Kontrol efter anmeldelse
• Prioriteret indsats
• Kampagnekontrol

Kontrol efter anmeldelse

Anvendes når Fødevarestyrelsen modtager henvendelser fra borgere om dyrevelfærdssager, henvendelser fra andre medlemsstater f.eks. fra Contact Point i forbindelse med transport af dyr, faglig bistand til politiet, beredskabskontroller ved mistanke om/udbrud af anmeldepligtige husdyrsygdomme, oplysninger fra samarbejdspartnere om analyseresultater m.m.

Når Fødevarestyrelsen modtager anmeldelser fra f.eks. borgere/virksomheder, følger de veterinære kontrolenheder op på anmeldelsen og udpeger eventuelt virksomheden/besætningen til kontrol.

Prioriteret indsats

Prioriteret indsats er målrettet besætninger/virksomheder med øget behov for dybdegående kontrol og vejledning om reglerne eller om særlige risikoområder. Det er en fleksibel indsats, der f.eks. kan målrettes opståede risici eller nye fokusområder løbende gennem kontrolåret.

Kampagnekontrol

Kontrolkampagner skal øge besætningernes/virksomhedernes fokus på risikoområder gennem information før, under og efter kampagnerne. Ofte inddrages branchen. Kampagnekontrollen rettes mod de aktiviteter og virksomheder, hvor risikoen og behovet for mere dybdegående kontrol og vejledning er størst.

Opfølgende kontrol er målrettet kontrolobjekter, der har overtrådt reglerne. Opfølgende kontrol omfatter den sidste af de otte kontrolindsatser ”Opfølgende kontrol efter anmærkninger”.

Overtrædelser der udløser en anmærkning, følges som udgangspunkt op med to opfølgende kontroller. Ved kontrollen følges der bl.a. op på om kontrolobjektet har rettet op på den konstaterede overtrædelse. Ved en opfølgende kontrol følges der op på alle sanktioner, der ligger forud for kontrollen, og hvor der endnu ikke er fulgt op. Hvis den opfølgende kontrol udløser en sanktion, vil det medføre, at der skal gennemføres to nye opfølgende kontroller.

Enkelte områder er dog undtaget, f.eks. transportområdet, hvor anmærkninger kun udløser én gebyrbelagt opfølgende kontrol.