Videncenter for Dyrevelfærd (ViD) har til formål at udbrede faktabaseret viden om dyrevelfærd.
Videncenteret er baseret på et tæt samarbejde mellem Fødevarestyrelsen og dyrevelfærdsforskere på Københavns Universitet og Århus Universitet.
ViDs formål
Videncenteret skal skabe og formidle forskningsbaseret viden om dyrevelfærd hos familiedyr, hobbydyr, vilde dyr og produktionsdyr. Formidling af forskningsbaseret viden skal bidrage til at styrke samfundets opmærksomhed på dyrevelfærd, at øge viden om dyrevelfærd i Danmark og at kvalificere samfundsdebatter om dyrevelfærd.
Derudover bidrager ViD til folkeoplysningen igennem undervisningsmaterialer om dyrevelfærd til børn og unge i grundskolen.
ViD er offentligt finansieret
ViD blev fra 2010 finansieret af en særlig dyrevelfærdsreserve, som blev afsat på finansloven for 2009 efter et stort politisk ønske om at forbedre dyrevelfærden i Danmark. Finansieringen af ViD er siden videreført igennem Veterinærforligene og ViD finansieres i 2024-2027 af Fødevare- og Veterinæraftalen fra 2024.