Det går den forkerte vej med danskernes sundhed og trivsel – og i dag har danskerne fået mere usunde madvaner sammenlignet med for 10 år siden. Ingen kan vende denne udvikling alene.
Derfor arbejder partnerskabet sammen om både at påvirke det, vi spiser, og de rammer, vi spiser i, så det bliver lettere for alle at spise sundt.
Rådet for sund mad udvikler indsatser i fællesskab og på tværs af fagligheder og interesser. Partnerskabet sætter danskernes madvaner på dagsordenen bl.a. med Bælgfrugtens Dag og SAMMEN OM MAD-scenen på Folkemødet. Derudover omfatter indsatserne bl.a. også udvikling og udbredelse af værktøjer til de professionelle køkkener, så de får nemmere ved at tilbyde sunde og klimavenlige måltider.
Rådet for sund mad består af 30 medlemmer, der dækker hele fødevarekæden: offentlige myndigheder, virksomheder, NGO’er, civile organisationer og interesseorganisationer. Fødevarestyrelsen har formandskabet.
Samarbejdet i Rådet for sund er med til at løfte Fødevarestyrelsens mål om at fremme sund og klimavenlig mad og måltider.
Læs mere
Læs om Rådet for sund mad