Et forprojekt blev igangsat i august 2020 i partnerskab med det nigerianske Landbrugsministerium og den nigerianske Fødevarestyrelse. Forprojektet står nu til afslutning, hvormed projektet kan overgå til dets første treårige fase.
Projektets overordnede formål er en grøn omstilling af Nigerias husdyrproduktion. Man har i den forbindelse fra nigeriansk side ønsket fokus på kvægbrug.
Fødevarestyrelsen skal støtte Nigeria med emner som:
- Foderhåndtering
- Dyreregistrering
- Håndtering af dyresygdomme
- Brug af veterinærmedicin og antibiotika
- Risikobaseret håndtering af fødevaresikkerhed og sporbarhed.
Emnerne er efterspurgt fra nigeriansk side, som led i deres politiske ambitioner om en omstilling af landets husdyrsektor i en mere effektiv og grøn retning.