Gelatine og BSE
Udbrud af kogalskab i Europa har skabt bekymring for smitte af sygdommen fra dyr til mennesker, og derfor er der taget en række forholdsregler i forhold til brug af restprodukter af dyr, der bruges i en lang række fødevarer. Herunder til fremstilling af gelatine.
Det er bl.a. forbudt at bruge okseknogler fra de lande, der har høj forekomst af kogalskab, dvs. England, Wales, Skotland, Nordirland og Portugal. Gelatine fremstilles derfor ikke af knogler fra kvæg fra disse lande.
I lande med lav forekomst af kogalskab, f.eks. Danmark, er der krav om, at risikomaterialet (bl.a. dele af hovedet og hele rygmarven) skal fjernes, inden de slagtede kreaturer skæres op.
Fremstilling af gelatine
Gelatine er et animalsk produkt, der fremstilles på basis af svinehuder, okseknogler eller oksehuder.
EU har faste retningslinjer for det materiale, der må anvendes til fremstilling af gelatine. Der må kun bruges dele af dyr, der er slagtet på autoriserede slagterier. De skal være undersøgt både før og efter slagtningen, fundet sunde og godkendt til menneskeføde. Dette gælder også ved import fra tredjelande.
Alle kreaturer, der er mere end 48 måneder gamle, har siden 20. december 2008 skullet undersøges for kogalskab. Dyr, som er testet positive for kogalskab, må ikke anvendes.
Fødevarestyrelsen vurderer på den baggrund, at produkter fra kvæg, uanset om det er bøffer eller gelatine, trygt kan bruges til menneskeføde.
EU-kommissionens rapport om gelatine og sikkerhed oplyser, at der årligt fremstilles 220.000 tons gelatine på verdensplan. De 44 pct., svarende til 100.000 tons, bliver fremstillet i Europa. Til fremstilling af de 100.000 tons gelatine anvendes 500.000 tons råmaterialer. Heraf stammer 52 pct. fra svinehuder, 27 pct. fra oksehuder og 21 pct. fra okseknogler.
Gelatine i fødevarer
En lang række forarbejdede fødevarer, f.eks. kødpålæg, kager, desserter og slik, herunder vingummi, indeholder gelatine. Gelatine anvendes også i private husholdninger i form af husblas.
Gelatine kan findes i de fleste produkter med behov for en vis stivelse, men findes ikke i uforarbejdede råvarer som f.eks. frisk frugt, grønt, kartofler, ris, mel, fersk kød og friske fisk.
Når der er gelatine i et produkt, skal det fremgå af ingredienslisten, medmindre der er tale om fødevarer, der er sammensat af flere forskellige produkter. Der behøver ikke være oplysninger om indholdet af ingredienser, der udgør mindre end 2 pct. af det færdige produkt, hvis sammensætningen er reguleret i de fælles EU-bestemmelser.
Gelatine anvendes ikke kun i fødevarer, men også i medicinske produkter og kosttilskud, herunder i kapsler til at sluge, samt i hudcreme og en række andre kosmetiske produkter.
Gelatine og dansk vingummi
Dansk Industri har oplyst til Fødevarestyrelsen, at der kun bruges gelatine, der er fremstillet af svin, i dansk vingummi. Fødevarestyrelsen har ikke nogen viden om, hvorvidt gelatine i udenlandsk vingummi stammer fra svin eller kvæg.
Specificeret risikomateriale (SRM)
SRM er de dele af dyret, som især vil indeholde prioner, hvis dyret er smittet med BSE/TSE. SRM skal som hovedregel fjernes i forbindelse med slagtning af et dyr, men enkelte dele kan også tillades fjernet i forbindelse med opskæring.
Den ansvarlige for slagtningen har også ansvar for at fjerne, opbevare, farve og levere SRM i forbindelse med slagtning til et godkendt kategori 1-forarbejdningsanlæg (dvs. en destruktionsanstalt godkendt til behandling af kategori 1-materiale som defineret i Biproduktforordningen, herunder SRM).
Den ansvarlige er den ansvarlige for slagteriet, hvor et dyr bliver slagtet, eller den landmand, der får hjemmeslagtet. Ved en hjemmeslagtning er det altid landmanden, der er ansvarlig for at fjerne og levere SRM til et godkendt kategori 1-forarbejdningsanlæg, og ikke den eventuelle udefrakommende assistance til slagtningen. Ved en hjemmeslagtning er der ikke krav om farvning af SRM.
Rygsøjle defineret som SRM fra kvæg kan fjernes i opskæringsvirksomheder. Det gælder også for rygmarv fra får og geder, hvis virksomheden har særlig godkendelse hertil. Rygsøjle fra kvæg kan også fjernes i slagterbutikker og supermarkeder med egen slagterafdeling, hvis de har en særlig tilladelse til at fjerne SRM.
Hvis SRM ikke er fjernet fra døde dyr, skal de dele af kroppen, som indeholder SRM, eller hele kroppen betragtes som SRM.
Fjernelse af SRM fra kødet er den vigtigste faktor for at beskytte mennesker imod smitte med BSE. Det skal også sikres, at SRM ikke indgår i dyrefoder, så man undgår at videreføre smitten blandt dyrene.
Definition af SRM hos kreaturer med oprindelse i medlemsstat eller tredjeland med kontrolleret eller ikke-fastsat BSE-risiko
- Kraniet uden underkæbe og med hjerne og øjne samt rygmarven fra kvæg over 12 måneder
- Rygsøjlen uden halens ryghvirvler, lænde-, bryst og halshvirvlernes torn- og tværtappe og crista sacralis mediana og korsbensvingerne, men inklusive dorsalrodsganglier, fra kvæg over 30 måneder
- Tonsillerne, de sidste fire meter af tyndtarmen, blindtarmen og mesenterium fra kvæg uanset alder
Definition af SRM hos kreaturer med oprindelse i medlemsstat med ubetydelig BSE-risiko
- Kraniet uden underkæbe og med hjerne og øjne samt rygmarven fra kvæg over 12 måneder
Definition af SRM hos får og geder
- Kraniet med hjerne og øjne samt rygmarven fra dyr på over 12 måneder eller med en frembrudt, blivende fortand eller fra dyr på over 12 måneder, som anslået efter en metode, der er godkendt af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor slagtningen finder sted.
Se reglerne om SRM