Regler for avl af hunde

Vil du avle hundehvalpe på en kennel eller derhjemme? Læs, hvad hunden skal tjekkes for inden avl, hvor ofte den må få hvalpe og krav til hundens alder.

Den 1. juli 2025 kommer der nye regler for dig, som har hund og ønsker at få hvalpe både privat og professionelt. Reglerne er lavet for mindske forekomsten af genetiske sygdomme og sikre, at forældredyrene er sunde og behandles godt.

Det er ikke et forbud mod nogen hunde eller hunderacer, men et ønske om at det er de sundeste hunde, som får hvalpe.

Krav til at avle hunde (bud 1)

Hvis du vil avle hundehvalpe, skal du overholde følgende krav om alder, sundhed og pauser.

Alder

  • En tæve må tidligst parres første gang:
    • Når den er mindst 18 måneder gammel, hvis den tilhører en lille eller mellemstor race (op til ca. 20 kg).
    • Når tæven er mindst 24 måneder gammel, hvis tæven tilhører en stor race eller en gigantrace (ca. 20 kg og derover).
  • En tæve ældre end otte år må kun få hvalpe, hvis en dyrlæge godkender, at det er forsvarligt i forhold til tævens velfærd og sundhed.

Antal hvalpekuld og pauser

  • En tæve må højst føde fem kuld i sin levetid.
  • En tæve må højst føde tre kuld hvalpe inden for en periode på to år.
  • Der skal være en restitutionsperiode på mindst et år, når en tæve har fået tre kuld hvalpe, herunder eventuelle dødfødte kuld.

Forbud mod avl

  • En tæve, der har fået to kejsersnit, må ikke længere indgå i avl.
  • Hunden må ikke indgå i avl, hvis dens sundhedstilstand eller anatomi kan have en negativ effekt på tæven eller hvalpenes velfærd og sundhed.
  • Det er forbudt at parre hunde, der har en relation til hinanden.
  • Nogle hunderacer skal undersøges for arvelige sygdomme og tilstande, inden der må avles på dem.

Krav til at avle hunde (bud 2)

Hvis du vil avle hundehvalpe, skal du overholde følgende krav om alder, sundhed og pauser:

  • En tæve må tidligst parres første gang:
    • Når den er mindst 18 måneder gammel, hvis den tilhører en lille eller mellemstor race (op til ca. 20 kg).
    • Når tæven er mindst 24 måneder gammel, hvis tæven tilhører en stor race eller en gigantrace (ca. 20 kg og derover).
  • En tæve ældre end otte år må kun få hvalpe, hvis en dyrlæge godkender, at det er forsvarligt i forhold til tævens velfærd og sundhed.
  • En tæve må højst føde fem kuld i sin levetid.
  • En tæve må højst føde tre kuld hvalpe inden for en periode på to år.
  • Der skal være en restitutionsperiode på mindst et år, når en tæve har fået tre kuld hvalpe, herunder eventuelle dødfødte kuld.
  • En tæve, der har fået to kejsersnit, må ikke længere indgå i avl.
  • Hunden må ikke få hvalpe, hvis dens sundhedstilstand eller anatomi kan have en negativ effekt på tæven eller hvalpenes velfærd og sundhed.
  • Det er forbudt at parre hunde, der har en relation til hinanden.
  • Nogle hunderacer skal undersøges for arvelige sygdomme og tilstande, inden der må avles på dem.

Ofte stillede spørgsmål og svar om hundeavl

BOAS-graduering: Engelsk bulldog, fransk bulldog og mops

  • Tæver og hanhunde skal før første parring gennemgå en vejrtrækningstest (BOAS-graduering) for at konstatere, om hunden har besværet vejrtrækning.
  • Resultatet af en BOAS-graduering er gyldigt i to år fra den dato, hvor gradueringen har fundet sted.

Undersøgelse for hofteleds- og albueledsdysplasi

  • En lang række racer skal røntgenundersøges for tegn på hofteledsdysplasi (hofteled, som går delvist af led), inden de må indgå i avl. Det gælder både tæver og hanhunde.
  • For nogle racer skal røntgenundersøgelsen også omfatte albueledsdysplasi (lidelser i albuen).
  • Undersøgelsen er gyldig i resten af hundens levetid.

Undersøgelse for Intervertebral Disc Disease (IVDD): Gravhunde

  • Tæver og hanhunde skal røntgenundersøges for tegn på anlæg for rygproblemer og konkret rygsygdommen Intervertebral Disc Disease (IVDD), inden de må indgå i avl.
  • Undersøgelsen er gyldig i resten af hundens levetid.

Undersøgelse af syringomyeli og myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD): Cavalier king charles spaniels

  • Tæver og hanhunde skal undersøgelses for både syringomyeli (tilstand hvor der er for lidt plads i kraniet til lillehjernen) og myxomatøs mitralklapsygdom (hjertesygdom), inden de må indgå i avl.
  • Varigheden af undersøgelsernes gyldighed afhænger af hundens alder.