MRSA står for Methicillin-Resistente Staphylococcus Aureus.

Der findes mange typer af MRSA, de fleste humane. Men en enkelt type (CC398) findes i husdyr (husdyr-MRSA).

Den særlige MRSA CC398 er fundet i Danmark og mange andre steder i verden, især hos grise.

MRSA CC398 adskiller sig fra andre MRSA, fordi:

• Mennesker, der dagligt arbejder i grisebesætninger med MRSA CC 398, bliver hyppigt bærere af MRSA.
• Mennesker, der bærer MRSA CC 398 taber hurtigt MRSA bakterien igen – også personer med tæt kontakt til MRSA-grise.
• MRSA CC398 smitter sjældent fra menneske til menneske og findes sjældent hos personer uden direkte kontakt med levende grise.
• MRSA-typen CC 398 ses primært i griseproduktionen.

Grise bærer typisk husdyr-MRSA på huden eller i trynen. I stalden vil husdyr-MRSA være i støvet, på alle overflader og i luften. Man kan derfor ikke undgå at komme i berøring med husdyr-MRSA, hvis man opholder sig i stalden. Man kan ikke mærke, at man bærer husdyr-MRSA.

Husdyr-MRSA kan ligesom andre stafylokokker bo i slimhinderne hos mennesker (bl.a. i næsen). Kun få mennesker er smittet med husdyr-MRSA, men mange mennesker har stafylokokker eller andre typer MRSA end husdyr-MRSA på deres slimhinder.
 
Almindelige stafylokokker, som ikke er antibiotikaresistente, er lige så sygdomsfremkaldende som husdyr-MRSA og andre MRSA. Det er kun, hvis man får en stafylokok-infektion, som skal behandles, at der er en forskel. Det kan være sværere at behandle en MRSA-infektion, men der findes antibiotika, som kan slå MRSA-infektioner ned.

MRSA er anmeldelsespligtig hos mennesker. Det er Statens Serum Institut der registrerer, hvor mange mennesker der bliver smittet.

Du kan se sygdomstallene på Statens Serum Instituts hjemmeside
 
I Danmark opgøres data for overvågning af resistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker af DANMAP-gruppen (the Danish Integrated Antimicrobial Resistance Monitoring and Research Programme). I DANMAP-rapporterne kan man se, hvor mange mennesker og hvilke befolkningsgrupper, der har husdyr-MRSA.

Genvej til DANMAP-rapporter

Der gælder det samme for både husdyr-MRSA som for andre typer MRSA: Man kan godt være smittet uden at blive syg. Hverken mennesker eller dyr bliver almindeligvis syge af at være smittede med MRSA. Hvis man bare har MRSA på hudoverfladen og i næsen, bliver man ikke syg. 
 
Raske personer, der får påvist MRSA, har lille risiko for at blive alvorligt syge. Bakterien kan dog give betændelser, som fx bylder og sår.
 
MRSA er mest risikabel, hvis man bliver opereret, da bakterien kan give sårinfektion eller trænge ind i blodbanen og give blodforgiftning. Du kan læse mere om, hvad læger og hospitaler gør for at undgå, at mennesker bliver syge af MRSA:

Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA
 
Statens Serum Instituts hjemmeside - med information om husdyr-MRSA og risiko for sygdom hos mennesker.
 
Er du bekymret for, om du er eller kan blive smittet med MRSA, kan du få hjælp hos
 
Statens Serum Instituts Rådgivningstjeneste om husdyr-MRSA.

Den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed (EFSA) undersøgte i 2008 forekomsten af husdyr-MRSA i grisebesætninger i EU-medlemslandene. Undersøgelserne viste, at Danmark var blandt de lande i EU, der havde lav forekomst af husdyr-MRSA i grisebesætninger. Siden 2008 er der ikke lavet tilsvarende undersøgelser i EU.

Overvågning for forekomst af husdyr-MRSA i produktionsdyr i Danmark har to formål:

1. At give sundhedsvæsenet mulighed for at tilføje personer med hyppig kontakt til en specifik husdyrart til deres vejledning om MRSA, hvis forekomsten indikerer, at det vil være relevant.
2. At kortlægge spredningen indenfor dyrearten således, at der kan gribes ind med forebyggende tiltag, hvis det bliver nødvendigt.

I 2018 blev indført øget overvågning af husdyr med indførelse af faste screeningsintervaller, efter MRSA-ekspertgruppens anbefaling. For at kunne agere tids nok er der fastsat et aktionsniveau på 10 %. Dvs. at hvis forekomsten af husdyr-MRSA kommer over aktionsniveauet i pågældende dyreart, skal Det Veterinærmedicinske Råd vurdere situationen og komme med eventuelle anbefalinger til initiativer i relation til den pågældende dyreart.

Overvågningen omfatter en række af produktionsdyr: Konventionelle grise, opformeringsbesætninger med grise, avlstoppen af grise, økologiske- og frilandsgrise, malkekvæg, slagtekalve, æglæggende høner, slagtekyllinger, kalkuner, mink og heste.

Faste screeningsintervaller for systematisk overvågning for husdyr-MRSA fra og med 2023:

• Produktionsdyrearter, der undersøges aktivt hvert andet år:
  • Frilandsgrise, herunder økologiske grise
• Produktionsdyrearter, der undersøges aktivt hvert fjerde år, med større fokus på typebestemmelser:
  • Grise: Konventionelle avls-, opformerings- og produktionsbesætninger
  • Kvæg: Malkekvæg og slagtekalve
  • Fjerkræ: Kalkuner, æglæggende høner og slagtekyllinger
  • Mink: Rådet har afventet nyetablering af minkproduktion i Danmark.
• Produktionsdyrearter, der undersøges med intervaller tilpasset forekomsten ved foregående screening:
  • Heste:
    • Når forekomsten er under 5 % på besætningsniveau skal dyrearten undersøges hvert andet år.
    • Når forekomsten over 5 % på besætningsniveau skal dyrearten undersøges hvert år.
    • Desuden er det anbefalet for heste, at i 2023 typebestemmes alle positive prøver.

Resultater af overvågningen:

Se rapporten for overvågning i 2022​ (pdf)

Se rapporten for overvågning i 2021​​ (pdf)

Se rapporten for overvågning i 2020​​ (pdf)

Se rapporten for overvågning i 2019 (pdf)

Se rapporten for overvågning i 2018 (pdf)

Lovstof

Bekendtgørelse nr. 534 af 25. maj 2018 om overvågning for husdyr-MRSA (link til retsinformation.dk)

MRSA-ekspertgruppen:

MRSA-ekspertgruppen blev nedsat i august 2014 af den daværende ​​​fød​​​​evareminister og sundhedsminister, og fremlagde i december 2014 sin risikovurdering om MRSA.

Læs MRSA risikovurderingen, udfærdiget af MRSA-ekspertgruppen, December 2014​ (pdf)

MRSA-ekspertgruppen blev genindkaldt i efteråret 2016, blandt andet med henblik på at gøre status over initiativerne i ”Handlingsplan for husdyr-MRSA” – bl.a. ved at inddrage den nyeste viden, herunder screeningsresultater og indikationer fra igangværende forskning. Derudover skulle de tage stilling til, om der var grundlag for at justere indsatsen for bekæmpelse af husdyr-MRSA.

Som led i MRSA-ekspertgru​ppens arbejde blev der torsdag den 2. marts 2017 afholdt en høring i Landstingssalen på Christiansborg. Formålet med høringen var at sikre, at alle eksperter fik mulighed for at komme med relevante faglige input til MRSA ekspertgruppen, så eventuelle gode ideer, der ikke allerede var beskrevet i ekspertgruppens arbejde via kommissoriet, kunne komme med i arbejdet i ekspertgruppen.

Præsentationer fra høringen:

Præsentation af de norske erfaringer (pdf)

Præsentation af status på MRSA-udviklingen i Danmark og foreløbige resultater af iværksat forskning – humansiden (pdf) 

Præsentation om Fødevarestyrelsens MRSA-aktiviteter (pdf)

MRSA-ekspertgruppen afleverede i 2017 rapp​​orten "MRSA Risiko og håndtering, MRSA-rapport ved MRSA-ekspertgruppen" til miljø- og fødevareministeren.

MRSA risiko og håndtering. Rapport ved MRSA-ekspertgruppen 2017 (pdf)

For bilag 1, 2, 4, 15, 18 og 21 se under Bilag til MRSA Risiko og håndtering, ved MRSA-ekspertgruppen, August 2017

Find yderligere information i MRSA-ekspertgruppens Kommissorium 2016-17 (pdf)

Handlingsplan til bekæmpelse af husdyr MRSA findes på
Se handlingsplan (fvm.dk)

Fødevarestyrelsen varetager sekretariatsfunktionen i ekspertgruppen, og spørgsmål kan rettes til sekretariatet på MRSA-ekspertgruppen-2017@fvst.dk

Andre rapporter om MRSA:

MRSA i Svinekød 2016 (pdf)

Rapport om MRSA-screeningsundersøgelser 2015 (pdf)

Det Veterinærmedicinske Råd blev nedsat som følge af Veterinærforlig III. Rådet består af en række humane og veterinærmedicinske eksperter.

Rådets formål er at give evidensbaserede anbefalinger til blandt andet problemstillinger om husdyr-MRSA, herunder at komme med eventuelle anbefalinger til initiativer til den pågældende dyreart, hvis forekomsten overstiger aktionsniveauet på 10%.

Veterinærforlig III kan findes her (pdf)

Det Veterinærmedicinske Råds hjemmeside

Obligatorisk hygiejnekursus for visse personer, der håndterer levende svin
​For at sikre kendskab til hygiejne, herunder hygiejne om husdyr-MRSA, skal alle, som arbejder med levende grise, nu tage et  digitalt hygiejnekursus. Kurset giver blandt andet viden om, hvad man skal gøre for at forebygge, så bakterier og andre smitstoffer ikke kommer ud af stalden. Hygiejnekurset blev indført som led i husdyr-MRSA-handlingsplanen, som blev aftalt i april 2015 af alle daværende partier i Folketinget.

Kurset er obligatorisk (har været det siden 1. januar 2018) for de ejere og ansatte i grisebesætninger, transportvirksomheder, på samlesteder eller på slagterier, som håndterer levende grise.
 
Udover at give viden om husdyr-MRSA skal kurset også være med til generelt at øge bevidstheden om smittespredning for at forebygge resistensproblemer.

Virksomhedsejeren er ansvarlig for, at medarbejdere, som håndterer levende grise, gennemfører kurset.

Kurset er gratis og stilles til rådighed både på dansk og engelsk som et e-læringskursus. Det forventes, at kurset tager ca. 1½ time at gennemføre. Kurset kan findes på Statens Serum Instituts hjemmeside, hvor der logges ind med MitId.
 
Find kurset på Staten Serum Instituts hjemmeside

Fødevarestyrelsen vil kontrollere at kurset er gennemført i forbindelse med kontroller i besætningen, audits på slagterier og på samlesteder m.m.

Statusrapport fra Statens Serum Institut om det obligatoriske kursus

Lovstof

Bekendtgørelse nr. 1368 af 1. december 2017 om obligatorisk hygiejnekursus for visse personer, der håndterer levende svin (link til retsinformation.dk)

Det sker sjældent, at en person uden tæt tilknytning til levende grise bliver smittet med MRSA. Mennesker, der kun kommer en enkelt gang i en grisestald med MRSA, kan blive bærere af MRSA, men vil ofte i løbet af få dage tabe MRSA bakterien spontant igen.

Du og din familie kan derfor tage på gårdbesøg uden at være bange for MRSA.

Af Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA” fremgår det, at kortvarige besøg i MRSA-positive besætninger ikke er særligt risikable i forhold til at blive smittet med MRSA. For almindeligt sunde og raske personer er der derfor ifølge Sundhedsstyrelsen ikke en væsentlig risiko ved at besøge en gård, hvor der er påvist MRSA.
 
Sundhedsstyrelsens "Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA"

Hvad er gode huskeregler ved gårdbesøg?

Som besøgende i en besætning er der nogle grundlæggende hygiejneforholdsregler, bl.a. at  vaske hænder efter besøget, bruge gummistøvler eller andet fodtøj der kan rengøres og desinficeres og anvende overtrækstøj, hvis det udleveres og i øvrigt følge landmandens anvisninger.
Læs mere på siden om gårdbesøg
Læs mere på siden om MRSA smittebeskyttelse

Husdyr-MRSA smitter som udgangspunkt ikke via fødevarer, da mad ikke anses som en naturlig smittevej for MRSA. Men det kan dog ikke helt udelukkes. Derfor bør man altid holde en god køkkenhygiejne og vaske hænderne grundigt.
 
Læs mere om god køkkenhygiejne

Der er ikke krav om, at en køkkenmedarbejder, som er bærer af MRSA, skal udelukkes fra at arbejde med fødevarer. Mad anses nemlig ikke som en naturlig smittevej for MRSA. Fødevarevirksomheder skal dog altid overholde reglerne for god personlig hygiejne. Personer, der arbejder med at håndtere fødevarer, skal derfor altid iagttage en god personlig hygiejne og fx vaske hænder ofte. 

Se mere i hygiejnevejledningen her om korrekt vask af hænder (Afsnit 21.1 Vask af hænder - hvornår)

Sundhedsstyrelsens hjemmeside om MRSA

Statens Serum Instituts hjemmeside om MRSA

Statens Serum Instituts Rådgivningstjeneste om husdyr-MRSA​