Fårs tilbøjelighed til at udvikle scrapie/TSE er genetisk bestemt. Forskellen på følsomme og resistente dyr angår ikke kun tendensen til at udvikle kliniske symptomer, men også mængden af produceret prionstof i organismen, hastigheden med hvilken stoffet dannes, og distributionen af stoffet i kroppen.
I de følsomme individer vil prionstoffet således få måneder efter optagelsen af PrPsc være vidt udbredt i de fleste organer og væv, og hele kroppen vil derfor være at opfatte som SRM (specificeret risikomateriale), som skal brændes.
Der er dog ikke kun fordele ved at avle mod større modstandskraft: der kræves mere følsomme metoder for at kunne stille diagnosen scrapie, og det er ikke endeligt afklaret, om, og i givet fald i hvilket omfang, de resistente dyr kan fungere som raske smittebærere og således udgøre en potentiel smitterisiko
Genotyper og relevante codoner
Ved at undersøge aminosyrerne på et antal pladser i fårenes gener kan dyrets arvelige modtagelighed bestemmes.
Følgende kombinationer af aminosyrer er påvist på de relevante codoner:
Overstående liste er sorteret efter faldende resistens.
Kombinationsmuligheder i generne
Et individs gener er en kombination af forældrenes. Et dyr med genotypen ARR/ARR er de mest resistente; samtidig vil de altid videregive et ARR-gen til afkommet.
Det samme gør sig, med modsat fortegn, gældende i den følsomme ende af spektret.
Kombinationsmulighederne er indskrevet i nedenstående tabel:
For at forenkle notation og omtale kan grupperne af alleler tildeles en talværdi.
Genkombinationerne kommer derved sådan ud:
Når avlsdyrenes genotype kendes, kan man udelukke dyr med VRQ-genet og avle sig frem mod ARR-typerne. Derved vil fårepopulationens generelle resistens øges.
Avlsprogram
I den gældende lovgivning er det fra EU's side planlagt, at der skal iværksættes et avlsprogram for får med det formål, at øge fårebestandens modstandskraft mod scrapie.
Sidste år blev der gennemført en screening af 100 vædderes genotype. Denne indledende undersøgelse har vist, at ARR-genet har en relativ udbredelse på ca. 25%. Der er dog store forskelle indenfor de undersøgte racer.