Flytning af avlsmateriale

Flytning til og fra andre EU-lande (samhandel) og indførsel fra tredjelande af sæd, oocytter (æg) eller embryoner til avl, skal ske efter de regler der beskrives på denne side.

For at forhindre overførsel af specifikke patogener gælder der dyresundhedsmæssige krav, når avlsmateriale flyttes mellem EU-medlemsstaterne og indføres til EU fra tredjelande.

De dyresundhedsmæssige krav findes i EU's dyresundhedslov og dertilhørende forordninger. 

Dyresundhedsloven og delegeret forordning (EU) 2020/686 indeholder regler om flytning af avlsmateriale mellem EU-medlemsstater. Disse regler gælder også for flytning af avlsmateriale mellem  EU-medlemsstaterne og EFTA-landene: Schweiz og Norge. 

Der gælder f.eks. regler om sporbarhed (mærkning af avlsmateriale) og ledsagelse af et dyresundhedscertifikat for visse typer af avlsmateriale.

Ovenstående regler gælder ved:

  • Flytning til Danmark fra en anden EU-medlemsstat, Schweiz eller Norge.
  • Flytning fra Danmark til en anden EU-medlemsstat, Schweiz eller Norge. 

Der må kun flyttes avlsmateriale til andre medlemsstater fra godkendte avlsmaterialevirksomheder, der har fået tildelt et unikt godkendelsesnummer af den kompetente myndighed. Fødevarestyrelsen er den kompetente myndighed i Danmark. 

Sæd fra får og geder, der skal flyttes til en anden medlemsstat, kan dog opsamles på dyrenes oprindelsesvirksomhed i stedet for på en godkendt sædopsamlingsstation.

Læs mere om godkendte avlsmaterialevirksomheder

De dyresundhedscertifikater der kræves i henhold til ovenstående dyresundhedsregler er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2021/403 og findes i TRACES.

For nærmere indsigt i området henvises der til de gældende regler. Du kan tilgå reglerne via lovstofsiden.

Forhåndsanmeldelse ved flytning fra Danmark til andre medlemsstater 

Ved flytning af avlsmateriale til en anden medlemsstat skal operatøren senest én arbejdsdag før udførslen forhåndsanmelde udførslen skriftligt til Fødevarestyrelsen. 

Visse sendinger af avlsmateriale skal ledsages et dyresundhedscertifikat. Fødevarestyrelsen udsteder certifikatet, efter der er udført offentlig kontrol af sendingen. 

Den ansvarlige operatør skal fremsende den data, der er nødvendig for at Fødevarestyrelsen kan sikre understøttelse af de oplysninger, der certificeres for i dyresundhedscertifikatet samt anmelde forsendelsen i TRACES til bestemmelsesmedlemsstatens kompetente myndighed.

Fotodokumentation og andre nødvendige oplysninger fremsendes til den relevante veterinærenhed hos Fødevarestyrelsen.

Dyresundhedsloven og delegeret forordning (EU) 2020/692 indeholder regler om indførsel af avlsmateriale til EU. 

Der findes harmoniserede regler for indførsel til EU af sæd, oocytter og embryoner fra kvæg, får, geder, svin og dyr af hestefamilien.

Indførslen er tilladt på visse dyresundhedsmæssige betingelser forudsat, at sendingerne opfylder nogle grundlæggende betingelser: 

  • Listeopført tredjeland. Avlsmaterialet skal afsendes fra et listeopført tredjeland eller territorium eller en listeopført zone deri. Et tredjeland, dets område eller zone må kun eksportere avlsmateriale til EU og dermed Danmark, hvis det er godkendt i henhold til forordning (EU) 2016/429 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692.
  • Godkendt virksomhed. Avlsmaterialet skal afsendes fra godkendte avlsmaterialevirksomheder. Avlsmaterialevirksomheder skal være godkendt af den kompetente myndighed, jf. delegeret forordning (EU) 2020/692 og opført i Traces.
  • Ledsagedokumenter. Avlsmaterialet skal være ledsaget af et dyresundhedscertifikat, som er udstedt af den kompetente myndighed i tredjelandet. De dyresundhedscertifikater der skal anvendes ved indførsel til Unionen findes i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2021/403 og er tilgængelige i Traces.

For nærmere indsigt i området og de specifikke dyresundhedsmæssige krav henvises der til de gældende regler.

Du kan tilgå reglerne via lovstofsiden. 

TRACES

Det er obligatorisk at anvende TRACES til at udstede dyresundhedscertifikater, der skal ledsage sendinger af avlsmateriale inden for EU.

Find information om TRACES på styrelsens hjemmeside

Du finder de harmoniserede dyresundhedscertifikater til visse sendinger af avlsmateriale i TRACES. 

Gå til TRACES