FKM er kun undersøgt til de anvendelser, som de er bestemt til. Det vil sige, at vi ikke kender risikoen ved andre anvendelser af materialet. Men vi ved, at eksempelvis høj temperatur kan øge afsmitningen af uønsket kemi.
Fødevarevirksomheder skal indhente og følge nødvendige anvendelsesanvisninger for FKM. Det kan være i form af mærkning, brugsanvisning eller anden dokumentation. Forhandlere af FKM skal sørge for, at de nødvendige anvendelsesanvisninger følger med materialet ved salg. Mangelfulde eller forkerte oplysninger til fødevarevirksomheder kan føre til forkert anvendelse og dermed øget afsmitning af uønskede kemiske stoffer til mad og drikke.