Kosttilskud kan have mange former f.eks. tabletter, kapsler, pulver eller mikstur.
Der findes mange forskellige slags kosttilskud. Der er de almindelige multivitamin- og mineraltabletter, som indeholder en række vitaminer og mineraler. Der er også kosttilskud med alle mulige slags bestanddele af eller udtræk fra planter og dyr. Det kan være fra hyben, hvidløg og fiskeolie.
Læs mere om, hvad kosttilskud er på siden "Hvad er et kosttilskud?"
Kun særlige grupper har behov for kosttilskud
DTU Fødevareinstituttet står for at undersøge danskernes kostvaner. Undersøgelserne viser, at de fleste af os får dækket vores behov for vitaminer og mineraler gennem den almindelige kost. Indholdet af vitaminer og mineraler i frugt og grøntsager på det danske marked er også ret stabilt. Det betyder, at kun særlige grupper har behov for kosttilskud. Myndighederne har dog en anbefaling om indtag af vitamin D til en stor gruppe af befolkningen i vinterhalvåret.
Find alle Fødesvarestyrelsens anbefalinger på siden "Kosttilskudsanbefalinger"