Kun muslinger m.m., der skal omsættes efter reglerne i EU's hygiejnelovgivning, bliver omtalt på denne sider. Muslinger m.m. til det grønlandske hjemmemarked er ikke omfattet her.
Ved muslinger m.m. forstås toskallede bløddyr (f.eks. muslinger og østers), pighuder (f.eks. søpindsvin og søpølser), sækdyr og havsnegle (f.eks. konk).
Krav om oplysninger ved høst af muslinger
Når man høster muslinger, skal man notere en række lovpligtige oplysninger. Man kan bruge Fødevarestyrelsen blanket til oplysningerne.
Muslingehøstere og virksomheder, der behandler eller markedsføre muslinger m.m., som skal samhandles med EU-lande, skal udfylde et registreringsdokument. Dette krav gælder ikke for muslinger, der udelukkende er bestemt til det Grønlandske hjemmemarked.
Registreringsdokumentet skal udfyldes hver gang et parti levende muslinger m.m. landes af muslingehøstere eller flyttes eller forsendes fra én virksomhed til en anden.
Muslingehøstere og virksomheder kan benytte det af Fødevarestyrelsen udfærdiget registreringsdokument eller alternativt udfærdige deres eget. Hvilke oplysninger der skal fremgå at registreringsdokumentet kan findes i bekendtgørelse for Grønland om muslinger m.m.
Blanketten registreringsdokument for muslinger m.m.
Kammuslinger
Kammuslingefiskeriet på Grønland bliver overvåget bagudrettet. Alle produktionsområderne er derfor åbne, indtil de bliver lukket på baggrund af et prøveresultat.
Når fiskeri startes i et produktionsområde, skal der indsendes prøver til undersøgelser. Prøverne undersøges for DSP (diarré-fremkaldende skaldyrsforgiftning), PSP (paralyserende skaldyrsforgiftning ) og ASP (amnæsifremkaldende skaldyrsforgiftning).
Der skal analyseres en prøve for hver af de tre toksiner i hvert produktionsområde for hver påbegyndt uge, hvor der fiskes i et produktionsområde.
Kort over produktionsområder for muslinger mm. i Grønland i findes som bilag 1 i Bekendtgørelse for Grønland om muslinger m.m.. Bekendtgørelsen ligger under punktet Fødevarer på siden Lovstof gældende for Grønland.