Syrener tilhører olivenfamilien og busken blomstrer i forsommeren maj-juni. Der er meget lidt viden om kemiske indholdsstoffer i planten og dermed potentielle giftige indholdsstoffer og derfor bør blomsterne kun indtages i små mængder. Det kunne fx være, at blomsten bruges dekorativt i mad eller at blomsterne en gang i mellem bruges i et glas syrensaft.
Der er ikke kendskab til forvekslingsmuligheder.