Se rapporten her: "Consumer behavi​​our tow​ards food waste in families with children"

Danske husholdninger har et stort spild af mad, og primært familier med børn i hjemmet har en tendens til at genere mere madspild. Danske forbrugere havde i 2021​ et madspild på 469.449 tons årligt.​

DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet har for Fødevarestyrelsen i 2021 udarbejdet en rapport om forbrugernes adfærd ved madspild i familier med børn. Rapporten undersøger årsager til madspild samt praksis i husholdninger med børn under 18 år for at få indsigt i drivkræfterne bag og potentielle barrierer for at reducere madspild i husstanden. 

Kilder til madspild i hjemmet​

Undersøgelsen viser, at forbrugerne i vid udstrækning er opmærksomme på eget madspild, og de angiver at have flere tiltag overfor madspild relateret til planlægning, indkøb, opbevaring, madlavning og spisning. Der er dog plads til forbedring inden for disse områder.

Typiske kilder til madspild er madrester på tallerkenen, i madpakker og rester, der har stået ubrugt i køleskabet for længe. Når man ser på mængderne af selvrapporteret madspild fordelt på fødevarekategorier, bliver letfordærvelige fødevarer (brød, frisk frugt, friske grøntsager og mælk) smidt ud i større mængder end andre varer. Selvom deltagerne i undersøgelsen hævder at være bevidste om deres niveau af madspild, lader de fleste stadig til at tro, at de har samme mængde eller mindre madspild end andre tilsvarende husholdninger. Alligevel viser resultaterne, at forbrugerne generelt er interesserede i at reducere deres madspild for at spare penge og for at hjælpe miljøet – men at være interesseret og motiveret er ikke helt nok til at ændre adfærd. Manglende viden om og færdigheder i at reducere madspild, kan være en barriere for at mindske madspild.

Det er ikke nok med gode intentioner

Undersøgelsen beskriver to aspekter af villighed til forandring, nemlig villighed til at gå på kompromis og villighed til at forbedre sig. Villigheden til forandring afspejler motivation til at mindske madspild, men villighed til at forbedre sin praksis er ikke nok i sig selv. At bekæmpe madspild er en udfordring, og for at mindske spild kan man også være nødt til at indgå kompromiser i andre aspekter af sit liv. Det kan til dels forklare, hvorfor gode intentioner ikke altid resulterer i mindre madspild.​​

Rapporten anbefaler​​ indsigt

Analysen viser, at forbrugerne generelt er interesserede i at reducere madspild for at spare penge, hjælpe miljø mv., men interesse og motivation er ikke nok.

Rapporten afdækker en række barrierer for at mindske madspild hos forbrugerne og oplister følgende indsigter, som der kan arbejdes videre med:

• Opfattelsen af, hvad er spiseligt
• Individuelle barrierer – "disgust sensitivity"
• Børns indflydelse – kræsenhed
• Subjektivt madspild – hvor meget spilder jeg egentligt?​

 Se rapporten her: "Consumer Food Waste in Denmark 2018"

Danske forbrugere havde i 2018 et madspild på 260.000 tons årligt. Det svarede til 36 % af det samlede madspild gennem hele fødevarekæden.

MAPP Center, Aarhus Universitet, har for Fødevarestyrelsen i 2018 udarbejdet en rapport om årsagerne til madspild hos forbrugerne og om, hvad der kan motivere forbrugeren til at undgå madspild.​

Der redegøres for emner såsom

Rapporten​ konkluderer

Rapporten konkluderer, at problematikken om madspild er kompleks og afhænger af bl.a. forbrugernes vaner under indkøb og madlavning, hustandens økonomi samt viden og forståelse af fødevarernes datomærkning "bedst før" og "sidste anvendelsesdato". Mange forbrugere mener selv, at de har et lille madspild og gør en indsats for at undgå madspild. Sparsommelighed og ønsket om at beskytte miljøet  er en stærk drivkraft til at reducere madspild. Men desværre betyder bl.a. impulsive indkøbsvaner og det, at resterne ikke bliver opfattet som delikate, at forbrugerne alligevel har et højt madspild. Så der er stadig plads til forbedringer.

Anbefalinger om øget information til forbrugerne​

​Rapporten anbefaler:

• Hvad madspild er, om konsekvenserne af madspild, om forståelsen af holdbarhedsmærkning og om konsekvenserne af forbrugernes handlinger.

• At hyppig og impulsiv indkøbsadfærd påvirker mængden af madspild i husholdningerne. Der er behov for at hjælpe forbrugerne med at ændre vaner især i forhold til at lave og servere for store mængder mad til måltiderne, bedømme måltidsstørrelser og huske, hvad de har i køleskab og fryser.

• Bedre og mere effektiv brug af indkøbte råvarer, om madplanlægning og om mulighederne for at bruge de råvarer, ingredienser og rester, der allerede er i husets køleskab og fryser. 

Informationer, vejledning og praktiske værktøjer skal målrettes forskellige grupper af forbrugere med stort madspild, f.eks. personer mellem 18 og 34 år, familier med børn og hustande med hustandsindkomster over 600.000 kr. årligt.  

 Se rapporten fra IFRO her: "Food losses and food waste, Extent, underlying drivers and impact assessment of prevention approaches" (pdf)

Rapporten bygger videre på resultaterne fra denne rapport:

"Food waste prevention – State of the art in impact assessment and empirical evidence for Denmark" (pdf)​

Fødevarestyrelsen har i samarbejde med Landbrugsstyrelsen bedt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) regne på effekten af forskellige tiltag overfor madspild. Der ligger nu en rapport fra IFRO med et "virkemiddelkatalog".​​

Rapporterne beregner bl.a., hvor meget forskellige tiltag overfor madspild giver i reducerede tons madspild, i sparede kroner og i mindre CO2 -udledning.

• Jo tættere på slutbrugeren/forbrugeren, jo mere omkostningseffektive er tiltag overfor madspild. Det er derfor særlig omkostningseffektivt at sætte ind overfor madspild i detailleddet og i private husholdninger.

• Der spares forholdsvis meget klimabelastning ved en indsats overfor madspild i produktgrupperne kød og mejeriprodukter (pga. en høj CO2 byrde).

• Målt i tons er den største del af madspild for brød, bageriprodukter, frugt og grønsager.

• Målt i kroner ligger der flest kroner i madspild af fersk kød pr. kg.

• De fødevarekategorier, hvor der er størst madspild (fx brød), har ikke nødvendigvis den største effekt i forhold til miljøet. Fx giver reduktion af madspild af brød hos forbrugere kun en besparelse på 13,51 DKK/kg og 0,55 kg C02/kg. Mens reduktion af madspild af kød hos forbrugere giver en besparelse på 39,20 DKK/kg og 7,77 kg CO2/ kg.