Strandmalurt tilhører kurveblomstfamilien (Asteraceae). Stænglerne er tæt behårede og bladene sidder spredt og er gråhvide. Blomsterne er gule og findes i små kurve. Blomstringen er fra august til september. Planten findes almindeligt ved de indre farvande og ved Vadehavet.

Ud over anvendelse af strandmalurt i brændevin er der i den etnobotaniske litteratur ikke fundet beskrivelser af, at planten har været anvendt som fødevare. Der er udført en del studier om indholdsstofferne af strandmalurt, disse er dog fra planter uden for Europa, hvorfor det ikke kan udelukkes, at der kan være forskel i indholdsstofferne og mængderne heraf i forhold til planter der vokser i Europa. Undersøgelser af strandmalurt har vist, at monoterpener, herunder α- og β-thujon og 1,8-cineol, udgør hovedparten af den æteriske olie, der er i planten. Strandmalurt indeholder også santonin.

Fødevarestyrelsen fraråder, at strandmalturt indtages på grund af indholdet af thujon og santonin, der kan udgøre en sundhedsmæssig risiko.

Seriphidium maritimum L.kan forveksles med havemalurt (Artemisia absinthium L.), gråbynke (Artemisia vulgaris L.), sølvbynke (Artemisia ludoviciana Nutt.) og markbynke (Artemisia campestris L.).

Da planten betragtes som en ny fødevare (novel food), er det ikke tilladt at markedsføre denne, medmindre at man kan forelægge dokumentation for, at planten ikke er novel food, eller at brugen af planten er blevet novel food-godkendt i EU.

Hvis planten anvendes med aromaformål i fødevarer, vil denne anvendelse være reguleret efter aromareglerne:

EU forordning 1334/2008.