Sølvædelgran er indført til Danmark i 1855 fra Nordamerika, og er i dag plantet forskellige steder i Danmark.

Der er et minimalt kendskab til indholdsstofferne i træet, og der er ingen kendskab til indholdsstofferne i koglerne.

Der er ikke viden om, at koglerne traditionelt har været anvendt som fødevare.

Der er heller ikke kendskab til, at indtag af koglerne fra sølvædelgran har givet anledning til forgiftninger hos mennesker eller dyr, men data om indholdsstoffer og risici er stærkt begrænsede.  

Et enkelt dyreforsøg af en anden art ædelgran (A. sibirica) og et enkelt studie vedr. andre arter af ædelgraner viser indhold af abietansyrer, og der er desuden rapporteret forgiftninger ved indtag af mere fjernt beslægtede arter i granfamilien. Dette kan give mistanke om en potentiel risiko, særligt ved gentagne indtag. Der er dog alt for lidt viden om koglerne til, at risikoen ved at spise dem kan vurderes.

Træet kan forveksles med den i Danmark sjældne Abies magnifica A. Murray bis (rød ædelgran). Det kan måske også forveksles med Abies alba Mill. (almindelig ædelgran) eller Abies nordmanniana (Steven) Spach (nordmannsgran).

Da koglerne betragtes som en ny fødevare (novel food), er det ikke tilladt at markedsføre koglerne som fødevare, medmindre man kan forelægge dokumentation for, at koglerne ikke er novel food, eller at koglerne er blevet novel food-godkendt i EU.