Purløg hører til påskeliljefamilien og er en normal spise i Danmark. Purløgets lilla blomster, som blomstrer fra maj-juni, har dog ikke traditionelt været anvendt som fødevare i Danmark eller EU. Purløg dyrkes i mange køkkenhaver, men den findes også vildt på Bornholm. Denne vilde form, der dyrkes på Bornholm, er bevaringsværdig og bør ikke sankes.
Blomsten indeholder svovlholdige forbindelser, som også kendes i bladene, såsom S-alkylcysteinsulfoxider og S-alkenylcysteinsulfoxider, der giver den karakteristiske løgsmag.
Der mangler data til at vurdere, om det er de samme indholdsstoffer, der findes i både blomsten og i bladet, og hvis det er de samme, om niveauerne også er i samme størrelsesorden i blomst og blad.
Der er ikke anmeldt forgiftninger hos mennesker efter indtagelse af blomster eller andre plantedele. Der er et begrænset kendskab til indholdsstoffer og koncentrationen af disse i blomsterne.