Karryplante (overjordiske dele)

Karryplante

Videnskabeligt navn: Gnaphalium italicum (Roth)

Spiselig: Bør ikke spises

Kan forveksles med: Der er ikke beskrevet forvekslingsmuligheder.

Ofte stillede spørgsmål

Karryblade bruges tørrede lige som laurbærblade i retter, hvor de kasseres, inden maden spises.

Der er meget begrænset toksikologisk viden om planten og eventuelle risici. Karrybladet bør derfor kun bruges på samme måde som laurbærblade, hvor karrybladet giver smag til retten under tilberedning, men derefter tages op og kasseres.

Der er ikke beskrevet forvekslingsmuligheder.

Da de overjordiske dele af karryplanten betragtes som en ny fødevare (novel food), er det ikke tilladt at markedsføre de overjordiske dele til konsum med mindre, man kan forelægge dokumentation for, at de overjordiske dele ikke er novel food eller at brugen af de overjordiske dele bliver novel food godkendt i EU.

Læs mere om novel food reglerne her.

De overjordiske dele er dog ikke novel til brug i kosttilskud og kan derfor markedsføres til brug i kosttilskud uden en forudgående novel food tilladelse.

Bemærk at hvis plantedelene markedsføres til kosttilskud som ekstrakt eller olie, så kan denne markedsføring være novel food og kræve en novel food tilladelse inden markedsføring.