Tusindfryd tilhører kurvblomstfamilien (Asteraceae). Tusindfryd er en flerårig plante og kan genkendes på blomsterne, som består af hvide randkroner og gule skivekroner. Blomstringen foregår i den frostfrie periode fra marts til oktober. Bladene er omvendt æggeformede med få grove takker og findes som en roset ved blomsterstilkene. I Danmark findes den spredt over hele landet.
Blade og blomster har været anvendt i Østeuropa og Italien. Blade af tusindfryd er blevet spist i salat og blomsterne har været brugt kandiserede, har været brugt som spiselig pynt og har indgået i kålretter.
Indholdsstoffer i blomster og blade består er primært triterpensaponiner, flavonoider og æteriske olier. Der er ikke beskrevet forgiftninger hos mennesker eller dyr, der har indtaget blade og blomster fra tusindfryd.