Humle tilhører hampfamilien (Cannabaceae).

Der er tradition for at anvende de unge humleskud som fødevare i dele af Europa, særligt Spanien og Italien.

Stænglerne indeholder oxalsyre, men i mængder klart under, hvad der findes i oxalsyreholdige planter som spinat. Langt de fleste videnskabelige data om H. lupulus vedrører plantens koglelignende stande af hunblomster (humlekopper), som bruges i stort omfang ved brygning af øl. Humlekopper indeholder fytoøstrogenet 8-prenylnaringenin, et stof der potentielt kunne have en toksikologisk interesse, men der foreligger ingen analyser af indholdet af dette stof i skuddene. Der er kun få data for indholdsstoffer i skuddene og ingen af disse data giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder. Samlet set er der på basis af de meget begrænsede tilgængelige data ikke fundet informationer om, at indtag af skuddene skulle udgøre en sundhedsmæssig risiko for mennesker. Den manglende viden om indholdet af fytoøstrogener i skuddene, medfører en usikkerhed i vurderingen, og derfor tilrådes det, at man begrænser sig til et lejlighedsvist indtag.

Der er ingen oplagte forvekslinger af den udvoksede humleplante evt. bortset fra japansk humle (Humulus japonicus Siebold & Zucc.). Japansk humle er en invasiv art, men det er uvist, om den har etableret sig i Danmark, da den har svært ved at overleve den danske vinter. De unge skud, der dukker op af jorden om foråret, kan derimod være sværere at identificere og kan måske dermed lettere forveksles med skud fra andre planter.

Skud er ikke novel food og kan derfor markedsføres uden en forudgående novel food-godkendelse. 

Bemærk, at hvis man ønsker at markedsføre et ekstrakt eller olie af skud, så vil disse produkter muligvis være novel food og kræve en novel food-godkendelse inden markedsføring.