Når du køber kosttilskud

På denne side kan du læse, hvad du skal være opmærksom, hvis du tager kosttilskud med hjem fra ferie eller køber kosttilskud på nettet.

Vær opmærksom på kosttilskud fra udlandet

Du må gerne tage kosttilskud med hjem fra rejsen til eget forbrug (max et års forbrug) eller købe det på udenlandske webshops - men vær opmærksom på, hvad du køber, og hvor du køber det fra. I værste fald kan komme til at købe kosttilskud, som kan skade dit helbred.

Kosttilskud fra udlandet kan indeholde:

  • sundhedsskadelige stoffer
  • stoffer der ikke står på ingredienslisten
  • stoffer, som betragtes som medicin i Danmark (såsom melatonin, glucosamin, ephedrin/ma guang og pankreasenzymer)
  • planter, som er ulovlige i EU
  • planter, som Fødevarestyrelsen vurderer er sundhedsskadelige

Fødevarestyrelsen kontrollerer ikke udenlandske kosttilskud, virksomheder og webshops.

Tjek webshop og pris, inden du køber på nettet

Når du køber kosttilskud på nettet, bør du altid undersøge virksomheden inden køb. Flere udenlandske hjemmesider ser danske ud med:

  • danske priser
  • domæner som ender på ”.dk”
  • tekster på dansk
  • stavefejl

Når du undersøger webshoppen, kan du kigge på navn, adresse, mail og eventuelt telefonnummer, som webshops i EU altid skal oplyse.

Hvis priserne er særligt billige, kan det være indikator for, at webshoppen ligger uden for EU.

The Danish Healthy Food Council logo

The Danish Healthy Food Council logo

 

Nyeste:

The Danish Healthy Food Council logo