Sådan foregår kontrollen:

1. En besætning bliver udpeget til kontrol. Fødevarestyrelsen laver risikobaseret kontrol.
2. En tilsynsførende besøger besætningen og kontrollerer om dyrevelfærdsreglerne er overholdt
3. Den tilsynsførende vejleder og sanktionerer, hvis der er regelbrud
4. Hvis der bliver givet en sanktion, så genbesøger Fødevarestyrelsen som udgangspunkt besætningen. Det sker som udgangspunkt indenfor 90 dage efter kontrollen, hvor sanktionen blev givet. 

Fødevarestyrelsens kontrol er risikobaseret. Risikobaseret kontrol betyder, at kontrollen er målrettet de områder og besætninger, som har de mest risikobetonede aktiviteter, og hvor behovet for kontrol derfor er størst.

Det vil sige, at vi kan komme flere gange om året på den samme besætning, hvis vi har set noget, der ikke er i orden, eller hvis den har særligt risikobetonede aktiviteter. Det betyder også, at virksomheder, som har haft kontrol uden anmærkninger, får færre kontrolbesøg.

Fødevarestyrelsen kontrollerer om besætningerne overholder reglerne for dyrevelfærd gennem kontrol og vejledning.

Derudover kan der være nogle specifikke bestemmelser, der kun er relevante for den enkelte dyreart som eksempelvis grise.

Fødevarestyrelsen reagerer altid, når vi ser, at dyrevelfærdsreglerne bliver brudt.

Besætningerne bliver politianmeldt, hvis vi ser noget, der er groft uansvarligt. I mindre alvorlige sager indskærper vi, at reglerne skal overholdes, vi vejleder og genbesøger besætningerne.

I 2023 kontrollerede vi 1961 besætninger, hvoraf de 1.447 besætninger var uden brud på dyrevelfærdsreglerne.

Fødevarestyrelsen kontrollerer xx besætningerne om året. På xx procent af besøgene kontrollerer vi dyrevelfærd.

Hyppigheden af kontroller i grisebesætninger er med Dyrevelfærdsaftalen fra i år blevet sat op, så vi fremover kommer på kontrolbesøg cirka hvert 5. år. Indtil nu har det været cirka hvert 10. år og tidligere cirka hvert 29. år i gennemsnit.