Sådan foregår kontrollen:

1. En besætning bliver udpeget til kontrol. Fødevarestyrelsen laver risikobaseret kontrol. Det betyder, at vi kan komme flere gange på den samme besætning, hvis vi har set noget, der ikke er i orden.
2. En tilsynsførende besøger besætningen og kontrollerer om dyrevelfærdsreglerne er overholdt
3. Den tilsynsførende vejleder og sanktioner, hvis der er regelbrud
4. Hvis der bliver givet en sanktion, så genbesøger Fødevarestyrelsen besætningen indenfor xx.

Fødevarestyrelsens kontrol er risikobaseret. Risikobaseret kontrol er xx. 

Det vil sige, at vi kan komme flere gange på den samme besætning, hvis vi har set noget, der ikke er i orden.

Fødevarestyrelsen kontrollerer om besætningerne overholder reglerne for dyrevelfærd gennem kontrol og vejledning.

Derudover kan der være nogle specifikke bestemmelser, der kun er relevante for den enkelte dyreart som eksempelvis grise.

Fødevarestyrelsen reagerer altid, når vi ser, at dyrevelfærdsreglerne bliver brudt.

Besætningerne bliver politianmeldt, hvis vi ser noget, der er groft uansvarligt. I mindre alvorlige sager vejleder og genbesøger vi besætningerne.

I 2024 gav vi xx sanktioner for brud på dyrevelfærdsreglerne.

Fødevarestyrelsen kontrollerer xx besætningerne om året. På xx procent af besøgene kontrollerer vi dyrevelfærd.

Hyppigheden af kontroller i grisebesætninger er med Dyrevelfærdsaftalen fra i år blevet sat op, så vi fremover kommer på kontrolbesøg cirka hvert 5. år. Indtil nu har det været cirka hvert 10. år og tidligere cirka hvert 29. år i gennemsnit.