Veterinærrejseholdet

Veterinærrejseholdet reagerer på mistanke om brud på reglerne.

Veterinærrejseholdet er en specialenhed i Fødevarestyrelsen, der løser opgaver med fokus på bl.a. veterinærmedicin samt andre større veterinærsager med karakter af snyd og svindel.

Rejseholdet udfører medicinkontrol både hos dyrlæger og i besætninger.

Rejseholdet udfører medicinkontrol hos dyrlæger og i besætninger og samarbejder med politiet, Toldstyrelsen, Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.

Veterinærrejseholdet agerer på baggrund af anmeldelser. Derudover planlægger og gennemfører rejseholdet andre kontrolbesøg.

Veterinærrejseholdet arbejder landsdækkende og gennemfører kontrol af dyrlæger, besætninger, transporter af dyr og import/indførsel af hunde.

Rejseholdet hjælper politiet med at kontrollere dyrevelfærd hos dyr under transport og udfører kontroller med politiet og Toldstyrelsen.

Snyd og svindel

Veterinærrejseholdet har fokus på systematiske overtrædelser af veterinærlovgivningen. Rejseholdet foretager dybdegående kontrol og har særligt fokus på veterinærområdet, herunder medicin til dyr hos både dyreejere og dyrlæger og dyrevelfærd.

Veterinære lægemidler

Veterinærrejseholdet:

  • udfører kontrol hos praktiserende dyrlæger i forhold til især reglerne i dyrlægeloven og regler om anmeldepligtige sygdomme.
  • udfører supervision af praktiserende dyrlægers ordinationsmønster, antibiotika.
  • screener dyrlægers ordinationer af afhængighedsskabende lægemidler og særligt kritisk vigtige antibiotika. På baggrund af screeningen udføres evt. kontrol og i særlige tilfælde fraskrivelse/fratagelse af dyrlægeautorisationen.
  • varetager større, komplicererede eller landsdækkende medicinsager alene eller i samarbejde med de stedlige veterinærenheder.
  • udfører landsdækkende kampagner med fokus på veterinærmedicin.
  • overvåger forbruget af antibiotika i landbruget via det, der kaldes ”gult kort”-ordningen.
  • samarbejder med andre myndigheder.

Dyrevelfærd ved transport

Veterinærrejseholdet:

  • deltager i alle politiets kontroller med dyretransporter.
  • varetager større, komplicererede eller landsdækkende overtrædelsessager alene eller i samarbejde med de stedlige veterinærenheder eller EKC.
  • udfører landsdækkende kontrol med hold og omsætning af fjervildt.

Hunde

Rejseholdet sagsbehandler og kontrollerer evt. på baggrund af anmeldelser eller mistænkelige forhold relateret til hold af hunde eller import/indførsel af hunde.

Andre aktiviteter

Veterinærrejseholdet informerer om gældende regler, kommende kampagner og ny lovgivning.

Hvem er vi

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold består af 18 dyrlæger, tre jurister og en sekretær. Rejseholdet ledes af dyrlæge Majbritt Birkmose og souschef Marie Bjergager.

Veterinærrejseholdet har kontorer i Aalborg, Herning og Vejen.

Veterinærrejseholdet vægter samarbejdet højt. Det gælder andre enheder i Fødevarestyrelsen (VeterinærNord, -Syd og -Øst, EKC, Fødevarerejseholdet og fagkontorerne) og andre myndigheder som politiet, Toldstyrelsen, Skattestyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Veterinærrejseholdet deltager i interne og eksterne netværk, eksempelvis:

  • Task Force, Veterinærmedicin. Nationalt netværk mellem bl.a. Fødevarestyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Toldstyrelsen.
  • WGEO (Working Group of Enforcement Officers), medicin. Europæisk netværk mellem kontrolenheder for bekæmpelse af overtrædelser vedr. medicin.
    Læs mere om WGEO
  • Pangea under Interpol. Internationalt netværk, hvor Danmark deltager med bl.a. Lægemiddelstyrelsen, Toldstyrelsen og Fødevarestyrelsen for verdensomspændende koordinerede kontrolaktioner mod ulovlig omsætning af lægemidler.
    Læs mere om Pangea
  • Samarbejde med politiets tre specialiserede dyrevelfærdsenheder. Særligt omkring hundehold, ulovlig indførsel af dyr og transport.
  • Samarbejde med Politiets Tungvognscentre. Om vejkontroller i Danmark.

Veterinærrejseholdet har også fokus på information, vejledning og samarbejde i forhold til interesseorganisationer – landbrugets organisationer, Dyrlægeforeningen, Dyrenes Beskyttelse, m.fl.

Har du oplevet brud på reglerne?

Meld det til rejseholdet

Kontrollen skal oplyse, hvem der har anmeldt en overtrædelse.