Sidste sommer fik vi travlt, da æg fra hele Europa kom under mistanke for at være inficeret med pesticidet fipronil. Stoffet var fundet i æg fra bl.a. Holland. I Danmark er det typisk Fødevarestyrelsen, der står for den slags analyser, når det brænder på.

Min opgave var, at gøre en analysemetode klar, så laborant- og kemi-kollegerne kunne teste løs, når de første, fortrinsvis danske, æg blev afleveret til laboratoriet. Metoden skal med en mikroskopisk tilladt usikkerhed kunne vurdere, om æggemassen er på den lovlige eller den ulovlige side af grænseværdien. Men vi havde ikke en køreklar metode, fordi vi tidligere kun har ledt efter fipronil i æbler. Derfor skulle metoden først udvikles, og det skulle gå stærkt.

For selvom insektmidlet af mange private bliver brugt i kampen mod lopper hos katte og hunde, er det ulovligt til produktionsdyr. Fiproniler et meget potent stof, som vi mennesker kun kan tåle i meget lave doser. Derfor stod det også lysende klart for alle, at vores opgave var vigtig. Samtidig er det jo fagligt interessant på en anden måde end de mere almindelige rutineopgaver. Heldigvis fandt vi ikke fipronil i hverken æg eller æggeprodukter, der lå på den forkerte side af grænseværdierne. Vi analyserede 75 prøver og i hele EU blev det til i alt 5.000 prøver hen over sommeren.

Hver gang, vores maskiner havde et analyseresultat på trapperne hos os, var vi både spændte og nysgerrige. For hvis vi fandt fipronil i for høje doser, skulle store dele af Fødevarestyrelsen på banen i en fart. På den måde er laboratoriet bare en del af et større maskineri.

Det fascinerende er, at vi er sammen om at være med til at sikre fødevarerne ikke er sundhedsskadelige, at forbrugerne bliver advaret, hvis der er noget galt og at alle i fødekæden får farlige fødevarer fjernet fra hylderne. Sådan et job giver faktisk så god mening, at jeg tit fuldstændig glemmer tiden, hvis det brænder på.