Den 1. juli 2021 blev programmet for overvågning og bekæmpelse af Salmonella Dublin hos kvæg ændret, herunder kravene for hvilke dyr, der skal tages blodprøver af på ejendomme i Salmonella Dublin niveau 2.
Ændringerne indebærer:
- Siden 1. juli 2021 skal der tages prøver tilfældigt og repræsentativt blandt alle kalve mellem 3-6 måneder på ejendommen. Der skal således ikke længere kun tages prøver af de yngste kalve.
- Antal kalve, der skal testes, afhænger af antallet af kalve på ejendommen.
- Nyt krav om blodprøvetagning på kvieejendomme i Salmonella Dublin niveau 2.
Fødevarestyrelsen er blevet opmærksom på, at disse ændrede krav til, hvordan man udvælger dyr ikke altid bliver fulgt, hvilket kan få konsekvenser for besætningsejeren.
Læs en nærmere beskrivelse af kravene i vedhæftede retningslinjer
her, eller i bilag 2 til bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. nr. 2416 af 14/12/2021.