Dette afsnit beskriver hvilke stoffer, der ikke længere kan anvendes som fodertilsætningsstoffer, herunder noget om tilbagetrækning af fodertilsætningsstoffer.
7.1 Tilbagetrækning eller suspension af fodertilsætningsstoffer
Fodertilsætningsstoffer, der var på markedet i 2003, skulle ifølge fodertilsætningsstofforordningen notificeres inden den 7. november 2004, for at blive inkluderet i EU's fodertilsætningsstofregister. Herefter skulle ansøger inden 7. november 2010 indsende en ansøgning om regodkendelse, eller for nogle stoffers vedkommende, om den første egentlige EU-godkendelse. De stoffer, der ikke blev søgt regodkendt, ville løbende blive trukket tilbage. Denne tilbagetrækning sker ved tilbagetrækningsforordninger med overgangsbestemmelser.
Indtil videre er der ved fire tilbagtrækningsforordninger trukket følgende stoffer tilbage: 1) en række ensileringsstoffer i 2012, 2) en gruppe af aromastoffer og appetitvækkende stoffer i 2013 samt 3) en række fodertilsætningsstoffer fra mange forskellige funktionelle grupper - i henholdsvis 2017 og 2021 - som ikke er søgt regodkendt, eller hvor overgangsordningerne er udløbet. Der forventes at komme en-to yderligere tilbagetrækningsforordninger.
Tilbagetrækning er også aktuelt, hvis det viser sig, at et fodertilsætningsstof ikke opfylder fodertilsætningsstofforordningens krav om sikkerhed, eller der er begrundet risiko for, at de ikke opfylder sikkerhedskravene. I så fald vil tilsætningsstoffet straks blive trukket tilbage ved en forordning. Det vil altså ikke blive overført til Annex II for at afvente tilbagetrækning. Både EU-Kommissionen og en medlemsstat kan bede EFSA om en udtalelse, hvis de mener, et tilsætningsstof ikke længere opfylder fodertilsætningsstofforordningens krav. EFSA kan også på eget initiativ komme med en udtalelse.
De tilbagetrukne fodertilsætningsstoffer fjernes fra EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer. Herefter har tilbagetrækningsforordningerne dog stadig en vigtig konsekvens. De produkter, som er listet som fodertilsætningsstoffer, og som ikke længere er godkendt, bliver ved med at være klassificeret som fodertilsætningsstoffer, uanset at de ikke længere må bruges. De kan derfor ikke markedsføres som fodermidler. Da disse stoffer hverken er godkendt som fodertilsætningsstof og heller ikke kan betragtes som et fodermiddel, er de altså ulovlige at anvende i/som foder.
Kommissionens tilbagetrækning af fodertilsætningsstoffer i Annex II i EU's register over fodertilsætningsstoffer inkluderer i tilbagetrækningsforordningen fra 2021 også tilbagetrækning af tilsætningsstofferne sorbitol, mannitol, natriumcitrater, kaliumcitrater og calciumhydroxid. Disse stoffer var frem til tilbagetrækningsforordningen både fodermidler og godkendte fodertilsætningsstoffer. Ifølge overgangsordningen i artikel 2, stk. 4, i denne tilbagetrækningsforordning, kan stofferne fortsat markedsføres og anvendes frem til 30. maj 2028.
Kommissionen besluttede samtidig, at xylitol, ammoniumlaktat og ammoniumacetat, der tidligere alene blev betragtet som fodermidler, fremadrettet skal betragtes som tilsætningsstoffer, se Annex III i tilbagetrækningsforordningen fra 2021. De forbliver dog fodermidler de næste syv år, og overgår derefter til at blive fodertilsætningsstoffer. Ifølge artikel 3 i forordningen om ændring af fodermiddelfortegnelsen fra 2022, kan fodertilsætningsstofferne natriumcitrater, kaliumcitrater, sorbitol, mannitol, calciumhydroxid, xylitol, ammoniumlactat og ammoniumacetat således fortsat markedsføres og anvendes som fodermidler indtil senest den 30. maj 2028.
Kommissionen har samtidig besluttet, at en række af tilsætningsstofferne fra Annex II ikke længere skal betragtes som tilsætningsstoffer, se Annex II i tilbagetrækningsforordningen fra 2021. Dette sker via en forordning, således at det er klart for alle, at disse tidligere tilsætningsstoffer som udgangspunkt kan accepteres markedsført som fodermidler.
Kommissionen kan også suspendere godkendelsen af et fodertilsætningsstof. Et eksempel på dette er Kommissionens suspension af fodertilsætningsstoffet ethoxyquin, som i 2022 efterfølgende er blevet afløst af en afvisning af godkendelse af ethoxyquin. Dette fodertilsætningsstof er suspenderet og senere afvist fordi det er mistænkt for at kunne være kræftfremkaldende og eller genotoksisk. Ansøger har indenfor tidsrammen ikke kunnet dokumentere overfor Kommissionen, at stoffet med sikkerhed ikke er kræftfremkaldende og/eller genotoksisk, og at det dermed er sikkert at anvende. Ansøger kan dog søge om godkendelse af stoffet igen, hvis de på et tidspunkt kan dokumentere stoffets sikkerhed.
Regler brugt i dette afsnit:
Gennemførelsesforordning fra 2012 om tilbagetrækning fra markedet af visse fodertilsætningsstoffer, der tilhører den funktionelle gruppe "ensileringstilsætningsstoffer"
Gennemførselsforordning fra 2013 om tilbagetrækning fra markedet af visse fodertilsætningsstoffer, der tilhører gruppen ”aromastoffer og appetitvækkende stoffer”
Gennemførelsesforordning fra 2017 om tilbagetrækning fra markedet af en række fodertilsætningsstoffer
Gennemførelsesforordning fra 2021 om tilbagetrækning fra markedet af en række fodertilsætningsstoffer
Forordning om ændring af fodermiddelfortegnelsen fra 2022
Gennemførelsesforordning om afvisning af godkendelse af ethoxyquin som fodertilsætningsstof
Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 13
7.2 Antibiotiske vækstfremmere er ikke fodertilsætningsstoffer
Siden d. 1. januar 2006 har det været forbudt at anvende antibiotiske vækstfremmere som tilsætningsstoffer i foder i EU. Problemet med de antibiotiske vækstfremmere er, at bakterier kan udvikle resistens over for antibiotika, hvilket kan være et problem i behandlingen af nogle infektionssygdomme hos mennesker.
Vækstfremmere kan altså ikke længere godkendes under reglerne om fodertilsætningsstoffer. Antibiotika kan alene anvendes, hvis det er godkendt som veterinært lægemiddel.
Regler brugt i dette afsnit:
Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 5, stk. 4