Foderhygiejnereglerne tager sigte på fodersikkerheden og på, at oplagring og anden håndtering af foder skal foregå hygiejnisk forsvarligt. Det indebærer bl.a., at fodervirksomheden skal beskytte foderet mod skadedyr.

Skadedyr er f.eks. rotter, mus, måger, duer, kakerlakker og andre insekter, som kan forringe foderets kvalitet og i værste fald påvirke fodersikkerheden. 

69.1 Sikring af bygninger og lokaler mod skadedyr på fodervirksomheder efter primærproduktion

Virksomheden skal have effektive programmer til at bekæmpe skadedyr. Virksomheden skal derfor have procedurer for at forebygge mod skadedyr og skal vurdere, om procedurerne er tilstrækkelige.  

Foderhygiejneforordningen, bilag II, Faciliteter og udstyr, punkt 1 

Vinduer, døre, porte, ventilationsåbninger og andre åbninger i bygninger skal kunne lukke tæt eller afskærme for at holde skadedyr ude. Virksomheden bør derfor sikre, at bygninger og bygningsdele er udformet, så de sikrer effektivt mod skadedyr. 

Foderhygiejneforordningen, bilag II, Faciliteter og udstyr, punkt 8 

Virksomheden skal også minimere fordærv af foderet og holde det under kontrol for at undgå angreb af skadedyr. 

Foderhygiejneforordningen, bilag II, Opbevaring og transport, punkt 5 

Manglende eller utilstrækkelig renhold kan tiltrække skadedyr, som formerer sig. Virksomheden skal derfor f.eks. fjerne foderspild i og omkring bygninger, hvor der bliver opbevaret eller produceret foder. 

Virksomhedens procedurer for at vedligeholde og renholde bygninger og anlæg kan være en del af virksomhedens program for effektivt at bekæmpe skadedyr.

Læs mere i afsnit:

67.8 Vedligehold af bygninger og anlæg på fodervirksomheder efter primærproduktion

68. Rengøring og renholdelse på fodervirksomheder.  

69.2 Fodervirksomheders program for at bekæmpe skadedyr efter primærproduktion

Virksomheden bør i sit program for at bekæmpe skadedyr fokusere på mulige adgangsveje for skadedyr. 

Skadedyr kan let komme ind i virksomheden gennem åbne porte, døre og vinduer. Virksomheden bør derfor have en procedure for at lukke porte m.v., når de har været åbnet. Virksomheden kan f.eks. etablere selvlukkere og/eller opstille procedurer til medarbejderne. Vinduer, der står åbne ud til det fri, bør have f.eks. et tætsluttende net for at hindre adgang for fugle og insekter. Virksomheden bør også forholde sig til, om skadedyr kan få adgang mellem lokalerne. F.eks. hvis mus og kakerlakker får adgang til et lagerlokale via åbninger eller på paller med varer og derefter kommer videre ind i virksomhedens produktions- og opsækningslokaler. 

Eksempler på bygningsdele, hvor der kan komme skadedyr ind: 

• Porte med manglende eller defekte gummilister/børster, huller/utætheder i sider og foroven. Skydeporte kan være særlig svære at sikre.
• Døre med utætheder omkring dør og karm.
• Vinduer med utætheder omkring vindue og karm, ituslået glas, defekt insektnet.
• Vægge med utætheder i porøse materialer som mørtel/eternitplader/træ/fugeskum og skader/huller i stålplader.
• Tagkonstruktioner med synlige huller ved samlinger i konstruktionen og defekte tagplader.
• Ventilation/beluftningskanaler med manglende/defekt net ved udvendig eller indvendig væg.
• Kabelindføring/kabelgange, f.eks. manglende net eller anden sikring ved indføring i bygning eller mellem lokaler.
• Manglende/defekt afskærmning mellem udendørs-/indendørsdele af redler-/ elevatorsystemer.
• Manglende eller defekt rist i afløb, og huller i belægning ved afløb og kloakrørføring.
• Kældre og elevatorgrave.
• Udendørs påslag, som ikke dækkes til.
• Udendørs kloakdæksler.

Virksomheden bør i sit program for at bekæmpe skadedyr have fokus på udendørsområder, f.eks.: 

• Sikre de nærmeste omgivelser mod skadedyr og f.eks. holde udendørsområder ryddelige, så skadedyrene ikke kan gemme sig eller bygge reder.
• Bevoksning langs ydermure bør holdes nede.
• Området langs ydermure bør ikke bruges som lagerplads for f.eks. paller, som kan være skjulested eller rede for skadedyr.

Virksomheden skal agere, hvis fodersikkerheden bringes i fare, eller kvaliteten forringes i en grad, som går ud over foderets specifikationer. Virksomheden bør derfor jævnligt overvåge faciliteter og foder for skadedyr. Virksomheden bør have procedurer for, hvordan medarbejdere formidler observationer om skadedyr eller utilstrækkelig skadedyrssikring til den ansvarlige person. 

Eksempler på, at der er skadedyr i virksomheden: 

• Levende eller døde dyr, insektlarver og pupper.
• Gnaveaktivitet i porte, døre, vægge, oplagret foder.
• Pote-/halespor i foder-løsvarer.
• Ekskrementer.
• Lugt af mus/rotter.
• Fjer.
• Reder.
• Spind.

Virksomheden kan bruge et eksternt firma til at bekæmpe skadedyr. Virksomheden har dog altid selv ansvar for at sikre og bekæmpe skadedyr tilstrækkeligt, uanset om et eksternt skadedyrsfirma står for dele af programmet. 

Virksomheden skal have skadedyrsfirmaets skadedyrsprogram, resultater fra kontrollen samt en plan for at følge op på skadedyrsfirmaets anbefalinger. 

69.3 Fund af skadedyr på fodervirksomheder efter primærproduktion

Virksomheden skal i sit skadedyrsprogram have procedurer for, hvordan virksomheden vil agere ved fund af skadedyr.  

Foderhygiejneforordningen, bilag II, Faciliteter og udstyr, punkt 1 

Det er virksomhedens ansvar at bekæmpe skadedyr. Bekæmpelsen må ikke gå ud over foderets sikkerhed. 

Virksomheden bør undersøge, hvordan skadedyrene har fået adgang, og med det samme udbedre eventuelle fejl/mangler i skadedyrssikringen. Skadedyr kan også komme ind via foderet eller på paller ved vareindlevering. 

Det er virksomhedens ansvar at undersøge, om foderet er blevet kontamineret af skadedyr og i givet fald i hvilket omfang. Skadedyr kan forurene foderet direkte eller indirekte, f.eks. med patogener som salmonella. Virksomheden bør både forholde sig til synlige og usynlige forureninger, f.eks. kan fæces fra rotter indeholde salmonella eller rottegift, og urin kan indeholde leptospira. 

Virksomheden skal have beskrevet, hvordan virksomheden vil følge op ved kontaminering af foderet. Hvis omfanget er meget begrænset, kan det være tilstrækkeligt, at en lagermedarbejder selv følger op, f.eks. ved at fjerne enkelte efterladenskaber fra en løsvare. I andre situationer kan det være nødvendigt at sætte foderet i karantæne, så det ikke bliver hverken brugt eller udleveret, før en overordnet i virksomheden har afklaret, hvordan der skal følges op. En karantæne kan også forhindre, at det forurenede parti foder bliver blandet op med lignende ikke forurenet foder. Læs mere om karantæne i afsnit 71.1 Sikker opbevaring af foder og veterinærlægemidler på virksomheder efter primærproduktion. 

Virksomheden skal afklare, om der er brugt eller udleveret forurenet foder, og om kunderne eller Fødevarestyrelsen skal orienteres. Hvis foderet må antages at kunne udgøre en fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, skal Fødevarestyrelsen underrettes. Læs mere i Tilbagetrækningsvejledningen

Hvis fodersikkerheden er i fare, eller foderet er forringet i en grad, som går ud over foderets specifikationer, kan det være nødvendigt, at virksomheden kasserer produktet som foder. Virksomheden kan eventuelt markedsføre produktet med et andet formål, f.eks. som brændsel, eller skille sig af med det som affald. Virksomheden kan også undersøge, om foderet kan behandles f.eks. ved rensning og varmebehandling, så kvaliteten bringes op til de fastlagte specifikationer og følger foderlovgivningen. F.eks. hvis der er sket en kraftig opformering af insekter i foderet, eller der er efterladt betragtelige mængder fæces og urin i foderet. 

Virksomheden bør afgøre, om der er behov for særlig rengøring og eventuel desinfektion efter skadedyrsangrebet. Læs mere i afsnit 68. Rengøring og renholdelse på fodervirksomheder.  

69.4 Anmeld fund af rotter på fodervirksomheder efter primærproduktion

Hvis virksomheden konstaterer rotter, skal den straks anmelde det til kommunen. Det følger af Miljøstyrelsens generelle bestemmelser om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside