Foder skal beskyttes mod forurening og fordærv
60.1 Beskyttelse af græsarealer mod forurening
Arealer, som bruges til afgræsning, skal styres på en måde, der minimerer forurening.
Når en landbruger bruger husdyrgødning på afgræsningsarealer, skal der gå et passende tidsrum fra husdyrgødningen bliver bragt ud, og til dyrene igen får lov at gå på arealet. Tidsrummet afhænger bl.a. af temperatur og nedbør i perioden, men også af dyreart og hvilken type foder, arealet bruges til, f.eks. om det bruges til hø eller afgræsning.
Ved brug af kemiske stoffer skal landbrugeren overholde fristerne for tilbageholdelse og undgå, at afgrøden bliver høstet, eller dyrene bliver lukket ud på arealet, før tilbageholdelsesfristen er gået.
Græsningsarealerne skal også holdes fri for planter, der kan være giftige for landbrugsdyr. Der er stor forskel på de enkelte dyrearters følsomhed over for planter. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om planterne vokser på arealer, hvor dyr græsser, eller hvor der høstes grovfoder.
Foderhygiejneforordningen, bilag III, Græsning.
60.2 Beskyttelse af foderstoffer på landbrug mod forurening og fordærv
Landbrugeren skal så vidt muligt sikre sig, at foderstofferne er rene. Landbrugeren skal sikre sig hygiejniske vilkår for at opbevare foderstoffer, så foderet ikke bliver forurenet eller fordærvet under opbevaring. Krybber og fodertrug skal renses hyppigt for rester af foder, så gammelt foder ikke ligger og fordærver.
Med ”rene foderstoffer” forstås foder, som ikke er forurenet med biologiske, kemiske eller fysiske parametre.
Landbrugeren kan opnå gode hygiejniske vilkår ved at vedligeholde bygninger og opbevaringsområder godt, og ved at forebygge mod skadedyr.
Foderhygiejneforordningen, bilag I, Primærproduktion, del A, I. Hygiejnebestemmelser, punkt 2.
Foderhygiejneforordningen, bilag I, Primærproduktion, del A, I. Hygiejnebestemmelser, punkt 4, litra b.
Foderhygiejneforordningen, bilag III, Krav til Stald- og fodringsudstyr
60.3 Beskyttelse af foder på landbrug mod forurening fra emballage og udstyr
Emballage til foder skal være beregnet til kontakt med den relevante type foder, og må ikke være kilde til forurening af foderet.
Der kan f.eks. være særlige krav til overflader og emballage, som kommer i kontakt med f.eks. vådfoder eller et bi- og restprodukt fra fødevareproduktion, som er mere surt (lavere pH) end andet foder.
Foderet skal udfodres på en måde, hvor det ikke bliver udsat for forurening fra forurenede opbevaringsområder og udstyr.
Foderhygiejneforordningen, bilag I, Primærproduktion, del A, I. Hygiejnebestemmelser, punkt 4, litra f.
Foderhygiejneforordningen, bilag III, Fodring, 2. Fordeling.
60.4 Opbevaring af foder adskilt fra kemikalier m.m. på landbrug
For at undgå forurening af foder må foderet ikke opbevares sammen med farlige stoffer, rengørings- og desinfektionsmidler eller farligt affald.
Ved ”opbevaring sammen med” forstås opbevaring så nær ved, at der er en risiko for forurening. F.eks. i form af dampe fra farlige stoffer, direkte kontakt med farlige stoffer, eller ved at farlige stoffer bliver blandet i foderet ved en fejl.
Såsæd skal opbevares, så det ikke er tilgængeligt for dyr og ikke kan blive blandet sammen med foder.
Eksempler på farlige stoffer er: pesticider, biocider, lægemidler, diesel- og smøreolie m.v. Farligt affald er eksempelvis emballage fra og rester af farlige stoffer.
Der er ikke krav om, at farlige stoffer og affald skal opbevares i et separat rum, men disse stoffer skal opbevares, så de ikke kan forurene foderet under uheldige omstændigheder. Opbevaringen afhænger derfor af de konkrete forhold på bedriften.
Foderhygiejneforordningen, bilag I, Primærproduktion, del A, I. Hygiejnebestemmelser, punkt 2.
Foderhygiejneforordningen, bilag I, Primærproduktion, del A, I. Hygiejnebestemmelser, punkt 4, litra e.
Foderhygiejneforordningen, bilag III, God fodringspraksis, Fodring, 1. Opbevaring.
Foderhygiejneforordningen, bilag III, God fodringspraksis, Krav til stald- og fodringsudstyr.
60.5 Tørring af afgrøder med røggasanlæg på landbrug
I landbruget kan korn og andet foder tørres på røggasanlæg. I disse anlæg sker tørringen ved direkte forbindelse mellem afgrøden og luftstrømmen fra forbrændingskilden. Dette kaldes direkte tørring.
Når landbruget tørrer korn og andet foder på et røggasanlæg, skal landbrugeren tage højde for at den direkte forbindelse mellem kornet/foderet og forbrændingskilde kan medføre forurening af foderet. Ved direkte tørring er der risiko for, at foderet bliver forurenet med dioxin.
Hvis forbrændingskilden er fossile brændstoffer, affaldstræ m.v. er der stor risiko for, at der under forbrændingen dannes dioxiner, som føres med røggassen ind i og forurener kornet/foderet. Hvis man derimod fyrer med naturgas i et røggasanlæg, er der ikke fare for, at afgrøden bliver forurenet med dioxin.
I EU har fødevareskandaler i flere tilfælde haft udspring i, at dyrenes foder var forurenet med dioxin på grund af anvendelse af bi- eller restprodukter fra fødevareindustrien, der var direkte tørrede.
Landbrugeren skal vedligeholde sit anlæg til tørring og sikre sig, at risikoen for forurening med dioxin er så lille som muligt. Landbrugeren skal også få analyseret sit foder for indhold af dioxin.
”Kaloriferer” er forbrændingsanlæg, hvor forbrændingsprodukter og tørreluft er adskilt. Røggassen ledes bort fra korn og bygning, og der er derfor ikke tale om direkte tørring.
Regler brugt i dette afsnit:
Foderhygiejneforordningen, bilag I, Primærproduktion, del A, I. Hygiejnebestemmelser, pkt. 2