Både fodervirksomheder, herunder primærproducenter af foder (dvs. landbrug), og fødevarevirksomheder, der leverer restprodukter fra deres fødevareaktivitet til foderbrug (f.eks. bagere og grøntforretninger), skal bekæmpe og forebygge salmonella i foder. 

Foderhygiejneforordningen (183/2005) 

Salmonella i foderblandinger skyldes typisk enten forurenede råvarer (fodermidler) eller krydsforurening under produktionen. De fodermidler, der oftest er forurenet med salmonella, er olieholdige fodermidler (f.eks. sojakager/skrå, rapskager/skrå) og fiskemel. 

Læs også afsnit 57-61 og 66-72 om foderhygiejne på landbrug og i fodervirksomheder.

37.1 Fodervirksomheders ansvar for at forebygge salmonella i foder

Fodervirksomheder (inkl. landbrug) skal forholde sig til risikoen for salmonella i foderet. Fodervirksomheder skal derfor tilrettelægge og gennemføre produktion, oplagring og transport af foder på en sådan måde, at det effektivt forebygger forurening med salmonella. 

Fodervirksomheder skal derfor gennemføre en risikoanalyse for salmonella og fastlægge de styrende foranstaltninger, enten i form af procedurer for god praksis (eller gode arbejdsgange), procedurer for kritiske punkter i produktionen eller procedurer for kritiske kontrolpunkter (CCP’er). Læs mere i afsnit 66.2 System til at sikre foderhygiejne på virksomheder efter primærproduktion. 

Olieholdige fodermidler (f.eks. sojakager/skrå, rapskager/skrå) og fiskemel er ofte forurenet med salmonella. Hvis en fodervirksomhed håndterer disse produkter, skal virksomheden altid vurdere salmonella som en risiko og identificere de kritiske kontrolpunkter, hvor virksomheden overvåger og håndterer risikoen for salmonella. 

Fodervirksomheder, der producerer foder til høns, kyllinger eller kalkuner, skal have et egenkontrolprogram, der lever op til en branchekode. Se mere i afsnit 34.7 Særligt for foder til høns, kyllinger og kalkuner. 

De generelle krav i forhold til foderhygiejne medvirker til at forebygge salmonella. 

Foderhygiejneforordningen (183/2005), specifikt bilag I, II og III 

Læs mere om foderhygiejne og god produktionspraksis i afsnittene 57-76. 

En fodervirksomhed kan, udover det der er beskrevet i afsnittene 57-76, forebygge salmonella ved:

• At have analysecertifikat på foderpartiet.
• At vurdere leverandøren på baggrund af erfaring og evt. lave en aftale med leverandøren om at forebygge salmonella.
• At udtage prøver til analyse for salmonella fra procesudstyr, lager og under transport for at verificere en effektiv forebyggelse.
• At udtage foderprøver til analyse for salmonella, f.eks. af fodermidler, der sælges videre uden varmebehandling, samt af færdigvarer for at verificere en effektiv forebyggelse.
• At evaluere analyseresultater fra kvalitetskontrollen løbende, herunder om omfanget af prøvetagningen er tilstrækkeligt.
• At fastlægge korrigerende handlinger på baggrund af analyser. 

Læs om fodervirksomhederne ansvar for at bekæmpe salmonella i produktion og foder i afsnit 37.2. Fodervirksomheders ansvar for at bekæmpe salmonella i produktion og foder. 

37.2 Fodervirksomhedens ansvar for at bekæmpe salmonella i produktion og foder

Hvis en fodervirksomhed har vurderet salmonella som en risiko, skal virksomheden beskrive i sit kvalitetsstyringssystem hvordan virksomheden håndterer fund af salmonella. Hvis der bliver fundet salmonella i prøver fra foder, procesudstyr, lager eller transportmidler skal fodervirksomheden dokumentere risikovurderingen og risikohåndteringen af fundet. 

Virksomheden kan verificere, at bekæmpelsen har en effekt ved f.eks.:  

At tage prøver fra procesudstyr, lager eller transportmidler efter rengøring og desinfektion,

At demonstrere, at foderet momentant har opnået en temperatur på minimum 81 ºC et sted i processen for varmebehandling, og/eller ved

Regelmæssigt at udtage prøver af færdigvarer til analyse. 

Virksomheden kan undersøge for salmonella i foderproduktionen ved at tage prøver af støv i produktionen eller af belægninger indvendigt i produktionsanlægget (efter eventuel varmebehandling) i elevatorer, redlere, påslag, køler med mere. Både produktionsstøvet og anlæggets belægninger repræsenterer en stor mængde foder, som har passeret gennem anlægget. Det giver derfor et mere retvisende resultat end prøver af f.eks. færdigvaren. 

Fodervirksomheder skal følge op på hvert fund af salmonella i foder og foderproduktion og iværksætte korrigerende handlinger. Se mere i afsnit 37.4 Fund af salmonella i foder og 37.7 Særligt for foder til høns, kyllinger og kalkuner. 

Foderbekendtgørelsen, § 11, stk. 3 

Læs om fodervirksomhederne ansvar for at forebygge salmonella i foder i afsnit 37.1 Fodervirksomheders ansvar for at forebygge salmonella i foder.

37.3 Fund af salmonella i prøver fra procesudstyr, lager eller transportmidler

Hvis en virksomhed finder salmonella i prøver fra procesudstyr, lager eller transportmidler skal virksomheden iværksætte korrigerende handlinger, f.eks. ved at gøre rent og desinficere i produktion, lager eller transportudstyr. Virksomheden kan verificere den korrigerende handling med f.eks. en ny prøvetagning, som viser, at der ikke længere er salmonella. Der er særlige regler for fund i virksomheder, der producerer for der til høns, kyllinger eller kalkuner. Se afsnit 37.7 Særligt for foder til høns, kyllinger og kalkuner. 

Salmonella kan etablere sig som en såkaldt ”husinfektion” i et produktionsanlæg. En husinfektion kan være svær at bekæmpe effektivt og kan forurene varmebehandlet foder. Virksomheden skal derfor ved fund af salmonella i procesudstyr gøre produktionsanlægget grundigt rent og derefter desinficere. Hvor ofte, der skal gøres rent, skal fastlægges på basis af en vurdering af risikoen for salmonella. 

Læs om særlige regler for foder til høns, kyllinger og kalkuner i afsnit 37.7 Særligt for foder til høns, kyllinger og kalkuner. 

Læs om fund af salmonella i prøver af foder i afsnit 37.4 Fund af salmonella i prøver af foder.

37.4 Fund af salmonella i prøver af foder

Hvis en virksomhed finder salmonella i foder, må foderet ikke markedsføres uanset hvilken serotype, der er fundet, fordi foderet dermed ikke har en sund og sædvanlig handelskvalitet. Foderet må først markedsføres, når det er effektivt behandlet for at minimere risikoen for salmonella. Effektiv behandling kan f.eks. være en varmebehandling ved minimum 81º C, men det kan også være andre metoder end varmebehandling. Virksomheden skal dokumentere, at behandlingen er effektiv til at minimere risikoen for salmonella. Hvis virksomheden ikke behandler foderet for at minimere risikoen, skal foderet bruges til et andet formål end fodring eller destrueres. 

Ved fund af salmonella i foder, skal virksomheden vurdere, om det betyder, at foderet er farligt. Læs mere i afsnit 37.5 Farligt foder – som følge af fund af salmonella. 

Ved fund af salmonella i foder, som virksomheden vurderer ikke er farligt er virksomheden ikke forpligtet til at informere Fødevarestyrelsen med det samme, men Fødevarestyrelsen kan ved efterfølgende tilsyn gennemgå resultaterne af virksomhedens kvalitetskontrol og i den forbindelse kræve at virksomheden kan redegøre for risikovurderingen af fundet og hvordan partiet er anvendt eller behandlingen for at eliminere salmonella. 

Hvis en fodervirksomhed kontakter Fødevarestyrelsen for at få hjælp til risikovurderingen eller for at informere om fundet, så er Fødevarestyrelsen forpligtet til at give informationen videre i de relevante systemer, hvis der er tale om foder, som er indført eller importeret, eller hvis partiet eller dele heraf er udført eller eksporteret. 

Læs om risikovurdering af fund af salmonella i afsnit 37.5 Farligt foder – som følge af fund af salmonella 

Læs om særlige regler for foder til høns, kyllinger og kalkuner i afsnit 37.7 Særligt for foder til høns, kyllinger og kalkuner. 

Læs om fund af salmonella i prøver fra procesudstyr, lager eller transport i afsnit 37.3 Fund af salmonella i prøver fra procesudstyr, lager eller transport.

37.5 Farligt foder - som følge af fund af salmonella

Fodervirksomheder skal serotype alle salmonellabakterier fra foder- og miljøprøver med henblik på at vurdere farligheden af fundet. I vurderingen af, om fundet er farligt skal virksomheden som minimum tage hensyn til:

• Serotype af den fundne salmonella,
• Hvilken dyreart foderet er tiltænkt, samt
• Omfanget af forureningen.

F.eks. kan fund af Salmonella Dublin i foder til kvæg eller fund af Salmonella Cholerasuis i foder til svin betyde, at foderet betragtes som farligt. Fund af salmonella i foder til høns, kyllinger eller kalkuner vil typisk betyde, at foderet betragtes som farligt. Virksomheden skal dog altid foretage en konkret vurdering.  Fødevarestyrelsen kan være behjælpelig med at få foretaget en vurdering af fundet. Se også afsnit 37.7 Særlige forhold for foder til høns, kyllinger og kalkuner. 

Læs om tilbagetrækning og tilbagekald af foder som følge af fund af salmonella i afsnit 37.6 Tilbagetrækning/kald af foder – som følge af fund af salmonella.

37.6 Tilbagetrækning/-kald af farligt foder – som følge af fund af salmonella

Foder, der er vurderet farligt, skal trækkes tilbage fra markedet. Hvis foderet er nået ud til slutbrugeren (f.eks. en landmand), skal virksomheden tilbagekalde foderet, så snart virksomheden formoder, at foderet kan være farligt. Virksomheden skal også informere Fødevarestyrelsen om, at foderet bliver trukket tilbage. Virksomheden skal som minimum informere Fødevarestyrelsen om følgende:

• Omfang og tidspunkt for fundet.
• I hvilket foder der er fund og hvilken serotype det drejer sig om.
• Hvor meget der er udleveret af partiet og til hvem.
• Hvad virksomheden har gjort, for at tilbagekalde foderet. 

Se også afsnit 3. Fodervirksomheders og landbrugs ansvar. Læs mere om, hvordan virksomheder og Fødevarestyrelsen skal agere i sager om tilbagetrækning og tilbagekaldelse af foder i Tilbagetrækningsvejledningen på Fødevarestyrelsens hjemmeside. 

Hvis man besidder et parti foder, der er vurderet farligt, skal det som udgangspunkt destrueres. Fodervirksomheden kan dog få Fødevarestyrelsens accept af en anden løsning, f.eks. at foderet bliver varmebehandlet ved minimum 81º C. Fødevarestyrelsen kan også i samarbejde med virksomheden træffe en beslutning om at sende foderet til varmebehandling på en anden virksomhed. Modtagervirksomheden skal være informeret om, at foderet indeholder salmonella og være indforstået med, at foderet skal varmebehandles. – Både når foderet er vurderet farligt, og når foderet ikke har en sund handelskvalitet og ikke må markedsføres. 

Foderbekendtgørelsen, § 10

Markedsføringsforordningen (767/2009), artikel 4

Fødevareforordningen (178/2002), artikel 15 og 20 

Læs om farligt foder som følge af fund af salmonella i afsnit 37.5 Farligt foder - som følge af fund af salmonella.

37.7 Særligt for foder til høns, kyllinger og kalkuner

Dansk producerede høns, kyllinger og kalkuner har en meget lav forekomst af salmonella. Samtidig har Danmark særstatus i EU for salmonella i æg og kyllingekød. Hvis der er salmonella i foder, kan det have store konsekvenser for denne produktion, og derfor er der særlige regler for foder til disse dyrearter. 

Fodervirksomheder skal varmebehandle foder til høns, kyllinger og kalkuner, så foderet opnår en temperatur på minimum 81º C. 

Følgende foder er undtaget fra kravet om varmebehandling: 

• Hele kerner af korn og hele kerner af frø, som ikke er olieholdige (se liste over olieholdige fodermidler i fodermiddelfortegnelsen (68/2013)).
• Hø, halm, frisk grønt, rå frugt, grøntsager, rodfrugter, afskårne grene, løv og ensilageprodukter.
• Findelte kerner af korn og kerner af frø, som ikke er olieholdige og kun bruges til at fodre på den ejendom, hvor de er findelt.
• Vitaminer, provitaminer og kemisk veldefinerede stoffer med tilsvarende virkning, mineralstoffer og sporelementer, enzymer, aromastoffer vegetabilske olier der tilsættes i flydende form til coatning, der anses for ikke at udgøre en risiko for introduktion af salmonella.

I forhold til at kunne anse, at vitaminer, provitaminer og kemisk veldefinerede stoffer med tilsvarende virkning, mineralstoffer og sporelementer, enzymer, aromastoffer samt vegetabilske olier, der tilsættes i flydende form til coatning, for ikke at udgøre en risiko for introduktion af salmonella, så kan dette f.eks. være dokumentation for salmonellafrihed via certifikater eller andre dokumenter, som attesterer, at de nævnte tilsætningsstofferne m.v. er undersøgt og fundet fri for salmonella. Det kan også bero på en risikovurdering og egenkontrolresultater, som over længere tid viser, at produktet er fri for salmonella. Fødevarestyrelsen anser som udgangspunkt ikke skaller som værende fri for salmonella uden forudgående varmebehandling, da de typisk indsamles og tørres, hvor vilde fugle og andre dyr kan have adgang til skallerne. 

Der er også mulighed for at søge dispensation fra varmebehandlingskravet, læs mere i afsnit 37.8 Dispensation for varmebehandlingskravet til foder til høns og kyllinger. 

Foderet skal beskyttes mod krydsforurening under opbevaring, håndtering og transport som beskrevet i afsnit 37.1 Fodervirksomheders ansvar for at forebygge salmonella i foder. Derudover skal fodervirksomheder, der producerer foder til høns, kyllinger eller kalkuner, have et egenkontrolprogram, som lever op til en branchekode. Fødevarestyrelsen skal have vurderet, at branchekoden er tilstrækkelig til at forebygge, at salmonella introduceres i produktionskæden, og til at sikre, at eventuelle salmonellabakterier bliver fjernet effektivt fra produktionskæden. Fødevarestyrelsen har vurderet, at branchekoden ”Branchekode for fremstilling og transport af fjerkræfoder” er tilstrækkelig.

Du kan finde branchekoden her:

https://www.danskfjerkrae.dk/branchekode 

Foderbekendtgørelsen, § 11, stk. 1 og 2 

Fund af salmonella i foder til høns, kyllinger eller kalkuner vil typisk betyde, at foderet udgør en risiko for at kunne smitte høns og kyllinger med salmonella. Smitte med salmonella i flokke af høns og kyllinger, er uønsket da Danmark har særstatus for salmonella i æg og kyllingekød. Fund af salmonella i foder til høns, kyllinger eller kalkuner, vil derfor typisk betyde, at foderet betragtes som farligt og dermed skal tilbagekaldes (se mere om tilbagetrækning/-kald i afsnit 37.6 Tilbagetrækning/-kald af farligt foder – som følge af fund af salmonella). Virksomheden skal dog altid vurdere fundet konkret. 

Fodervirksomheder skal informere aftagere af foder til høns, kyllinger eller kalkuner, hvis der er fundet salmonella på produktionsudstyr efter, at foderet er varmebehandlet.  Der er nemlig en risiko for, at foderet kan være forurenet med salmonella. Hvilke aftagere, der skal informeres, afhænger af, hvornår produktionsudstyret senest er gjort rent, og hvornår der senest har været taget en prøve, som er undersøgt og fundet fri for salmonella. Virksomheden skal informere de aftagere, som har modtaget foder, som er produceret fra seneste rengøring eller siden seneste negative prøve inden den positive prøve til første rengøring herefter. 

Foderbekendtgørelsen, § 13, stk. 1 

37.8 Dispensation for varmebehandlingskravet til foder til høns og kyllinger

Foder til høns, kyllinger og kalkuner skal varmebehandles, se mere i afsnit 37.7 Særligt for foder til høns, kyllinger og kalkuner. Det er dog muligt, at fodervirksomheder kan søge om dispensation fra varmebehandlingskravet. Det forudsætter, at producenten/fodervirksomheden kan dokumentere, at foderet ikke udgør en risiko for introduktion af salmonella. 

Dispensationsansøgning skal indeholde en dokumenteret risikovurderingen inkl. egenkontrolprogram af, hvilket foder/fodermiddel der ønskes undtaget for kravet om varmebehandling og hvorfor. Dokumentation for at foderet ikke udgør en risiko for introduktion af salmonella skal vedlægges. 

Det vil kræve et stort antal prøver for at kunne teste et parti foder fri for salmonella. Derfor vil der i høj grad blive lagt vægt på, om produktionen er sikret mod introduktion af salmonella. 

Dokumentationen kan indeholde:

• Beskrivelse af og dokumentation for, at produktionen af foderet foregår under kontrollerede forhold, så der ikke er risiko for introduktion af salmonella. Denne beskrivelse og dokumentation kan bestå af:
  • Plantegninger over anlægget, hvor det fremgår tydeligt hvordan processen foregår,
  • en dokumenteret risikovurdering, hvor det er tydeligt beskrevet i hvilke trin, der er risiko for forurening med salmonella, og hvordan det forhindres.
  • Løbende overvågning af produktionen, f.eks. i form af indsendelser af stikprøver af foderet og prøver fra procesanlægget etc. til undersøgelse for salmonella og andre indikator-bakterier f.eks. coliforme bakterier. Herunder beskrivelse af håndtering af og opfølgning på eventuelle fund af salmonella.
  • Beskrivelse af procedurer for behandling af råvarer som sikrer elimination eller fravær af salmonella.
• Beskrivelse af procedurer, der sikrer, at råvarerne/fodermidlerne ikke indeholder salmonella, herunder stikprøvevis kontrol af råvarerne, hvor der undersøges for salmonella og andre indikator-bakterier eller ved certificering af at råvarerne/fodermidlerne stammer fra en produktion der er fri for salmonella, samt dokumentation herfor. Der er ikke yderligere krav til dokumentation af salmonellafrihed for råvarer omfattet af §6, stk. 7 end der, der er beskrevet i afsnit 37.7.
• Beskrivelse af procedurer, som på anden måde eliminerer risikoen for at foderet indeholder salmonella, samt dokumentation herfor.

Løbende indsendelser af stikprøver af foderet og proceskontrol, hvor prøver fra hhv. foder og procesanlægget er undersøgt og fundet fri for salmonella, kan bruges som verifikation af, at foderet er fri for salmonella. 

I Fødevarestyrelsens vurderingen af dispensationsansøgningen vil Fødevarestyrelsen også inddrage tilgængelig viden om råvarer som udgør en særlig risiko for kontaminering af foderet med salmonella, som f.eks. olieholdige frø og kerner. 

Ansøgningen skal sendes til Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen kan anmode om yderligere oplysninger eller yderligere dokumentation inden der træffes afgørelse.