Sygdomsfremkaldende mikroorganismer eller mikroorganismer, der producerer toksiner, kan udgøre en fare for dyrs eller menneskers sundhed.
36.1 Mikrobiologiske forureninger i foder
Sygdomsfremkaldende mikroorganismer eller mikroorganismer, der producerer toksiner, kan udgøre en fare for dyrs eller menneskers sundhed. Det kan f.eks. være salmonella, Listeria, E. coli (STEC), Clostridium spp. eller toksinproducerende svampe (f.eks. Fusarium). Gode produktionsfaciliteter, hygiejneforhold og råvarekvaliteter er afgørende parametre for at minimere risikoen for forekomst af disse mikroorganismer i foder.
Ved fremstilling af fodermidler af animalsk oprindelse er der krav om at fodermidlerne skal opfylde nogle mikrobiologiske kriterier. Se mere i afsnit 40.2 Generelt om lovgivningen for foder af animalsk oprindelse.
Der er ikke mikrobiologiske grænseværdier for andre typer foder. Der er særlige krav for salmonella i foder. Se mere i afsnit 37. Salmonella i foder.
Alt foder skal være af sædvanlig handelskvalitet, og det ikke må være til skade for dyrs eller menneskers sundhed eller for miljøet. Fund af bakterier, svampe eller vira i foder skal vurderes konkret ud fra disse generelle krav.
Regler brugt i dette afsnit:
Markedsføringsforordningen (767/2009), artikel 4
Fødevareforordningen (178/2002), artikel 15