Foder skal være sikkert og må ikke være til fare for dyrene. Der er derfor en række stoffer og materialer, som ikke må være i eller anvendes til foder. 

35.1 Andre stoffer og materialer, der ikke må være i foder

Foder skal være sikkert og må ikke være til fare for dyrene. Foder må derfor ikke indeholde fysiske forureninger (fremmedlegemer), som f.eks. plast, glas og metal, emballage o.l. f.eks. fra fødevareindustrien, eller andre materialer, som ikke er beregnet til foder. Fysiske forureninger af foder kan forekomme igennem hele produktionen. De udgør især en risiko for velfærden og sundheden hos de dyr, der indtager foderet. 

Markedsføringsforordningens bilag III indeholder desuden en liste over materialer som er forbudte at markedsføre og anvende som foder. 

Regler brugt i dette afsnit:

Markedsføringsforordningen, artikel 6 og bilag III 

Se mere i afsnit:

12.12 Forbudte materialer og materialer, der er underlagt begrænsninger

18.1 Krav til foders sikkerhed

35.2 Emballagerester i foder

Foder må ikke indeholde rester af emballage, fordi de kan udgøre både en sundhedsrisiko for dyrene og en miljømæssig risiko. De kan for eksempel indeholde bisphenol A, phtalater og tungmetaller. 

Fodervirksomheder, som indsamler restprodukter fra fødevareindustrien, får ofte leveret deres varer indpakket. Det kan f.eks. være brød i plastikposer eller muffins i papirforme. Fodervirksomhederne har ansvaret for at pakke varerne ud og sikre, at der ikke forekommer emballagerester i foderet. 

Udpakning kan ske enten mekanisk eller manuelt, og det bør herefter sikres, at tilbageværende emballagerester og fremmedlegemer fra varerne sorteres fra. Der kan anvendes forskellige metoder til dette, afhængig af materialets natur. Det kan sikres, at der ikke forekommer rester af emballage ved f.eks. sigtning, brug af magneter eller metaldetektor, filtrering, optisk sortering og aspiration, hvor en luftstrøm fjerner partikler, der holdes svævende. 

Fodervirksomhederne skal kunne dokumentere, at de har gjort alt, hvad der er muligt for at forhindre forekomst af emballagerester i færdigvaren. De skal således tilrettelægge deres procedurer på en måde der sikrer, at evt. emballagerester, der utilsigtet ikke fjernes ved den indledende udpakning af den tidligere fødevare, efterfølgende detekteres og fjernes fra varen, inden det anvendes i produktionen af foder. Det kan i visse tilfælde være relevant at udtage prøver til analyse for emballagerester, og på den baggrund vurdere risikoen for forekomst af emballagerester i færdigvaren. 

I tilfælde, hvor der alligevel findes emballagerester i foder, vil Fødevarestyrelsen konkret vurdere, om foderet kan markedsføres og anvendes. Denne vurdering vil tage udgangspunkt i virksomhedens procedurer til at sikre fravær af emballagerester samt en risikovurdering af den eventuelle sundheds- eller miljømæssige risiko ved forekomsten. Det er en forudsætning for, at foderet kan markedsføres og anvendes, at det på baggrund af en risikovurdering vurderes ikke at udgøre en sundheds- eller miljømæssig risiko, samt at virksomheden har gjort alt, hvad der er muligt for at forhindre en sådan forekomst. Dette vil altid skulle vurderes konkret fra sag til sag. 

Regler brugt i dette afsnit:

Markedsføringsforordningen, artikel 6 og bilag III