Inden for lovgivningen om foder bruges en række begreber om foder.
17.1 Betegnelser for dyr
I foderlovgivningen bruges forskellige betegnelser for dyr, afhængig af hvilke dyr, der er tale om, og hvilken del af foderlovgivningen, de er defineret i.
Der er definitioner af dyr i markedsføringsforordningen.
- Udtrykket ”dyr, der anvendes i fødevareproduktionen” bruges om alle dyr, der fodres, opdrættes eller holdes med henblik på produktion af fødevarer til konsum.
Heri indgår også dyr, der ikke anvendes til konsum, men som tilhører arter, der normalt anvendes til konsum i Fællesskabet. I EU kan f.eks. heste og kaniner bruges til konsum og derfor indgår de i gruppen ”dyr der anvendes i fødevareproduktion”. Der skelnes ikke mellem, om disse dyr holdes til slagtning eller om de holdes som selskabsdyr.
- Udtrykket ”dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen” bruges om alle dyr, der fodres, opdrættes eller holdes, men ikke anvendes til konsum.
Denne gruppe af dyr omfatter pelsdyr, selskabsdyr og dyr, der holdes i laboratorier, zoologiske haver eller cirkusser.
- Udtrykket ”pelsdyr” bruges om alle dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, og som fodres, opdrættes eller holdes med henblik på produktion af pels, og som ikke anvendes til konsum.
- Udtrykket ”selskabsdyr” bruges om alle dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, og som tilhører arter, der fodres, opdrættes eller holdes, men som normalt ikke anvendes til konsum i fællesskabet.
Udtrykkene opdrættede dyr eller husdyr bruges kun i forbindelse med foder af animalsk oprindelse. Læs mere om opdrættede dyr nedenfor.
Udtrykket kæledyr bruges ikke. I stedet bruges udtrykket selskabsdyr om denne dyregruppe.
Skematisk oversigt over de forskellige grupper af dyr, der fodres:
| |
Dyr der holdes |
Dyr, der ikke holdes |
| Dyr, der anvendes i fødevareproduktion |
Dyr, der fodres, opdrættes eller holdes til fødevareproduktion f.eks. kvæg, grise, fjerkræ, fisk, heste og kaniner |
Vilde dyr, der fodres til fødevareproduktion (f.eks. fasaner og hjorte eller andre dyr, der fodres med henblik på jagt) |
| Dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktion |
Pelsdyr |
Fodrede vilde selskabsdyr (f.eks. vinter fodring af havens fugle) |
|
Selskabsdyr, der fodres, opdrættes eller holdes f.eks. hunde, katte, marsvin, stuefugle og prydfisk
|
|
| Laboratoriedyr, cirkusdyr og dyr i zoologiske haver |
|
Der er ligeledes definitioner af dyr i forordningen om animalske biprodukter:
- Udtrykket ”dyr” bruges om alle hvirvelløse dyr og hvirveldyr.
- Udtrykket ”opdrættede dyr” bruges om:
- Alle dyr, som holdes, opfedes eller opdrættes af mennesker med henblik på produktion af fødevarer. Uld, pelsværk, fjer, huder og skind eller andre produkter fra dyr eller med henblik på andre landbrugsformål, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, og som fodres, opdrættes eller holdes med henblik på produktion af pels, og som ikke anvendes til konsum.
- Dyr af hestefamilien
- Udtrykket ”pelsdyr” bruges om dyr der holdes eller opdrættes med henblik på produktion af pels, men ikke anvendes til konsum.
- Udtrykket ”vildtlevende dyr” bruges om alle dyr, som ikke holdes af mennesker
- Udtrykket ”selskabsdyr” buges om alle dyr tilhørende arter, der normalt fodres og holdes af mennesker, uden at dette tager sigte på konsum eller nogen landbrugsproduktion
Regler brugt i dette afsnit:
Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra c), d), e) og f)
Forordningen om animalske biprodukter, artikel 3, stk. 1
Se mere i afsnit:
Bilag 2 Definitioner og begreber
17.2 Hvad daglig ration er
Udtrykket daglig ration indgår i definitionerne af fodertyperne fuldfoder og tilskudsfoder.
Ved daglig ration forstår man den samlede mængde foder, som gennemsnitligt kræves for at dække et dyrs samlede daglige næringsbehov. Når den daglige ration fastlægges, skal der tages hensyn til dyrets art, aldersklasse og ydelse. Fodermængden beregnes som foder, der indeholder 12 % vand.
Udtrykket daglig ration er så bredt, at det dækker alle fodringssituationer.
- Art
- I den daglige ration skal tages hensyn til dyrets størrelse.
F.eks. har en stor hund som en granddanois et væsentligt større behov for foder end en lille hund som en chihuahua.
- Aldersklasse
- I den daglige ration skal tages hensyn til aldersklassen.
F.eks. har kalve, der får mælkeerstatning, ikke samme næringsbehov som en drægtig ko.
- Ydelse
- I den daglige ration skal tages hensyn til dyrets ydelse.
F.eks. har en højtydende malkeko større næringsbehov end en ikke-drægtig ko.
Regler brugt i dette afsnit:
Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 3, stk. 2, litra f)
Se mere i afsnit:
13.2 Fuldfoder
13.4 Tilskudsfoder
Bilag 2 Definitioner og begreber
17.3 Hvad markedsføring er
Markedsføring har en bred forståelse og er:
- når man er i besiddelse af foder med henblik på salg
- udbyder det til salg, eller
- der sker anden overførsel af foderet.
Markedsføring omfatter selve den overførsel, der kan ske på flere måder, herunder salget, videreformidlingen eller distributionen. Dette gælder, uanset om man modtager betaling for fodret eller giver det væk.
Markedsføring dækker således alle situationer, både når man er i besiddelse af foder, der skal videreformidles, og selve videreformidlingen. Det ses også, at videreformidling er markedsføring, uanset om der betales for foderet, eller det gives væk.
Regler brugt i dette afsnit:
Fødevareforordningen, artikel 3, nr. 8
Se mere i afsnit:
Bilag 2 Definitioner og begreber
17.4 Hvad præsentation er
Præsentation er defineret i markedsføringsforordningen, og anvendes i forbindelse med mærkning af foderet.
Ved præsentation af foder forstås:
- både foderets form, fremtræden, emballage eller de anvendte emballeringsmaterialer
- og den måde, som foderet er arrangeret på, og de omgivelser, som det er udstillet i.
Præsentation er også defineret i fødevareforordningen. Reglerne heri handler om præsentation, så forbrugere af foderet kan undgå at blive vildledt.
Fødevareforordningens regel gælder for dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, men efter en bestemmelse i markedsføringsforordningen er bestemmelsen i fødevareforordningen udvidet til også at gælde for foder til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen. Reglen om præsentation gælder derfor for alt foder.
Præsentation af foder må ikke vildlede forbrugerne. Ved præsentation forstås:
Reklamer for foder, mærkningen og præsentationen af foder
Foderets form, fremtræden eller indpakning og de anvendte indpakningsmaterialer
Den måde, som foderet er arrangeret på, og de omgivelser, som det udstilles i
De informationer, der uanset medium gives om varerne, må ikke vildlede forbrugerne
Regler brugt i dette afsnit:
Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra u), og artikel 4, stk. 2, sidste sætning
Fødevareforordningen, artikel 16
Se mere i afsnit:
Bilag 2 Definitioner og begreber
17.5 Hvad mærkning er
Mærkning af foder er, når man forsyner foderet med angivelser, oplysninger, varemærker, handelsbetegnelser, billeder eller symboler om foderet.
Der er tale om mærkning uanset hvilket medium, som bliver forsynet med informationerne om foderet. Medierne kan bl.a. være emballage, beholdere, skilte, etiketter, dokumenter eller halsetiketter.
Der er også tale om mærkning, når informationerne om foderet gives på internetsider eller til reklameformål. Der er ligeledes tale om mærkning, når der gives informationer om produktet på sociale medier f.eks. på virksomhedens Facebook profil. Virksomheden er ansvarlig for egne udtalelser på virksomhedens profil, men kan også blive ansvarlig for andres udtalelser om produktet på virksomhedens profil.
Mærkning omfatter angivelser i dokumenter. Denne angivelse bruges, når foder sælges i løs vægt, eller kan bruges, når foder sælges ved internethandel.
Mærkning omfatter angivelser på internetsider. Det betyder, at mærkningsreglerne for foder også gælder ved annoncering for foder på internettet.
Regler brugt i dette afsnit:
Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra s)
Se mere i afsnit:
Bilag 2 Definitioner og begreber
17.6 Hvad en etiket er
En etiket kan have forskellig udformning. Den kan f.eks. være et vedhæng, et tegn, et mærke, et billede eller et andet beskrivende materiale, som mærkningen er angivet på.
Mærkningsoplysningerne kan være angivet på forskellig måde på etiketten. De kan f.eks. være skrevet, trykt, stencilleret, angivet, stemplet eller præget på etiketten på en pakning eller beholder med foder. Desuden kan mærkningsoplysningerne være angivet på en etiket, der er fæstnet til pakningen eller beholderen med foder.
I mærkningen kan forskellige mærkningsmuligheder bruges samtidig, f.eks. kan hovedparten af mærkningen stå på en etiket, der går rundt om dåsen, mens oplysninger om holdbarheden kan være stemplet på toppen af dåsen.
Regler brugt i dette afsnit:
Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra t)
Se mere i afsnit:
21.7 Hvordan mærkningsoplysningerne skal stå
22.14 Undtagelser for pakkede fodermidler og foderblandinger – mærkningsoplysninger uden for mærkningshelheden
Bilag 2 Definitioner og begreber
17.7 Hvad et parti er
Et parti foder skal have fælles karakteristika. Herved forstår man en identificerbar mængde af foder, hvor man ved, at det har fælles karakteristika. Dette kan f.eks. være oprindelse, sort, emballagetype, emballeringsvirksomhed, afsender eller mærkning.
| Eksempler på foder der ikke har fælles karakteristika |
| Dansk fiskemel og islandsk fiskemel kan ikke være samme parti, da det ikke har samme oprindelse. |
|
Hvis en foderblanding pakkes af en virksomhed, som er et pakkeri, og der sker noget uforudset, så en anden virksomhed, som også er et pakkeri, er nødt til at tage over og fortsætte pakningen, kan den pakkede foderblanding ikke længere anses for at være det samme parti, fordi der er brugt forskellige pakkerier.
Der vil f.eks. kunne være sket krydsforurening fra forskellige slags andet foder, som de to virksomheder har håndteret samtidig med pakningen af foderblandingen.
|
Når der er tale om en produktionsproces, er det ét parti, når det er en produktionsenhed fra ét anlæg, hvor der anvendes ensartede produktionsparametre, eller et antal af sådanne enheder, når de er fremstillet fortløbende og oplagres sammen.
| Eksempel på parti i relation til en produktionsproces |
|
Hvis et parti af en foderblanding er så stort, at det skal produceres i mindre delpartier ad flere omgange, kan de enkelte delpartier anses for at tilhøre det samme parti, når delpartierne er fremstillet i en fortløbende proces.
Hvis produktionen af delpartierne derimod afbrydes, fordi der skal produceres en anden foderforblanding, kan delpartierne, der produceres efter denne anden foderblanding, ikke anses for at tilhøre partiet, der først blev produceret.
Baggrunden er, at der f.eks. vil kunne være sket overslæb fra den anden foderblanding til delpartierne, der efterfølgende produceres.
|
Der kan være tilfælde, hvor det må vurderes, om der er tale om ét eller to partier.
Hvornår vil en blanding af to fodermidler være to forskellige partier, og hvornår vil blandingen kunne anses for at være ét parti?
| Eksempel på hvornår en blanding af to fodermidler anses for at være to partier eller ét parti |
- Hvis hvede og rug blandes, er det et tilskudsfoder, fordi det består af to forskellige fodermidler.
- Hvis hvede og rug høstes på én gang som ”blandsæd”, er det ét fodermiddel, fordi det høstes på én gang.
|
Regler brugt i dette afsnit:
Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra r)
Se mere i afsnit:
Bilag 2 Definitioner og begreber
17.8 Angivelse af datoen for mindste holdbarhed
Ved datoen for mindste holdbarhed forstås den periode, hvor den ansvarlige for mærkningen garanterer, at foderet bevarer de egenskaber, som det angives i mærkningen, at foderet har, når det er opbevaret under egnede forhold.
Når datoen for mindste holdbarhed angives, må der kun angives én dato for foderet som helhed, og den dato skal fastsættes ud fra datoen for mindsteholdbarhed for hver enkelt af foderets bestanddele.
Der er forskellige muligheder for angivelse af holdbarheden af foderblandinger:
- For foder, der er letfordærveligt på grund af nedbrydningsprocesser, skal holdbarheden angives sådan:
”Skal anvendes inden …” efterfulgt af datoen — med angivelse af en bestemt dag.
Ved letfordærveligt foder, forstås foder der, efter en relativt kort periode, ikke længere vil være af sædvanlig handelskvalitet og dermed kan udgøre en risiko for dyr eller menneskers sundhed. Det vil typisk være foder, der kræver opbevaring under særlige forhold (f.eks. på køl), eller som skal opbruges relativt hurtigt, for at opretholde sædvanlig handelskvalitet i hele markedsførings/forbrugsperioden.
- For øvrigt foder skal holdbarheden angives sådan:
”Skal helst anvendes inden …” efterfulgt af datoen — med angivelse af en bestemt måned.
Hvis holdbarheden angives ud fra fremstillingsdatoen, skal den angives sådan:
- Når fremstillingsdatoen er angivet i mærkningen, kan datoen for mindste holdbarhed angives sammen med teksten ”… (antal dage eller måneder) efter fremstillingsdatoen”.
Ved angivelse af datoen for mindste holdbarhed eller fremstillingsdatoen skal anvendes datoformaet som angivet i afsnit 17.9 Datoformat.
Regler brugt i dette afsnit:
Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra q), og artikel 17, stk. 1, litra d)
Se mere i afsnit:
Bilag 2 Definitioner og begreber
17.9 Datoformat
Når der i mærkningen af foder skal angives en dato, f.eks. datoen for mindste holdbar eller fremstillingsdatoen, skal datoen angives med tal i rækkefølgen dag, måned og år.
Det betyder, at der skal bruges dette format i mærkningen: ”DD/MM/ÅÅ”.
Reglen om dataformat er vanskelig at bruge i praksis, navnlig for foder, hvor der skal angives ”Skal helst anvendes inden …” efterfulgt af datoen — med angivelse af en bestemt måned.
I dette tilfælde skal holdbarheden angives med tal i rækkefølgen måned og år, altså MM/ÅÅ, og denne holdbarhedsangivelse vil kunne misforstås. Disse misforståelser kan undgås, hvis årstallet angives med fire tal.
Der er ikke i alle tilfælde krav om at angive en dato for mindste holdbarhed på foder. Der er dog som udgangspunkt altid mærkningskrav om holdbarhedsdato på foder, som ikke i ubegrænset tid kan bevare de angivne egenskaber under egnede opbevaringsforhold. For fodermidler med indhold af (visse) tilsætningsstoffer og for foderblandinger skal der også altid angives en dato for mindste holdbarhed.
Regler brugt i dette afsnit:
Markedsføringsforordningen, artikel 11, stk. 1, litra a), artikel 16, stk. 2, litra c) og artikel 17, stk. 1, litra d), og bilag II, pkt. 2