Engrosvirksomheder skal som udgangspunkt registreres. Virksomheder, der håndterer og leverer animalske fødevarer til andre virksomheder, skal dog som udgangspunkt autoriseres. Kravet om autorisation gælder for de virksomheder, der håndterer fødevarer, som er omfattet af specifikke krav i bilag III til hygiejneforordningen for animalske fødevarer.

Engros er i modsætning til detail ikke defineret i fødevarelovgivningen.

Ved engrosvirksomheder forstås i denne vejledning virksomheder, som ikke er primærproducenter eller detailvirksomheder (detail med levering direkte til endelige forbrugere eller virksomhed i gruppen detail med engros).

17.1 Produktionsvirksomhed af ikke-animalske fødevarer – registrering

Produktionsvirksomheder af ikke-animalske fødevarer skal registreres.

Det omfatter en række virksomhedstyper, f.eks.: 

• Tilladt behandling og pakning af naturligt mineralvand, kildevand eller drikkevand
• Fremstilling af most, juice osv.
• Pakning af frugt og grønt
• Brød- og kagefabrikker
• Fremstilling af øl, vin eller spiritus
• Møllerier
• Fremstilling og pakning af chokolade, sukkervarer eller konfekture
• Fremstilling af dressinger, sennep eller ketchup

Hygiejneforordningen, artikel 6

Autorisationsbekendtgørelsen, § 7, stk. 2 

17.2 Produktionsvirksomhed af animalske fødevarer – autorisation

Produktionsvirksomheder af animalske fødevarer skal som hovedregel autoriseres.

Det omfatter en lang række af virksomhedstyper: 

• Kødvirksomheder, f.eks. slagterier, vildthåndteringsvirksomheder, opskæringsvirksomheder, hakket kød virksomheder, tilberedt kød virksomheder og kødproduktvirksomheder.
• Muslingevirksomheder, dvs. virksomheder der håndterer toskallede bløddyr, f.eks. ekspeditionscentre og renseanlæg.
• Fiskevirksomheder, f.eks. fabriksfartøjer, frysefartøjer, køle-/frysetransportskibe (reefer vessels), fiskeauktioner, virksomheder, der fremstiller ferske fiskevarer, hel- eller halvkonserves, fiskefileter med eller uden panering.
• Virksomheder, der håndterer mælk eller colostrum, f.eks. mejerier eller samlecentraler for rå mælk, når samlecentralen opbevarer den rå mælk.
• Virksomheder, der håndterer æg, f.eks. ægpakkerier og ægproduktvirksomheder. Kravet om autorisation af ægpakkerier gælder, uanset om det er æg fra høns eller andre arter.
• Virksomheder, der producerer afsmeltet fedt, saltede tarme, gelatine, kollagen eller højt forarbejdede produkter. 

Virksomheder, der producerer konsumis, skal autoriseres, hvis de producerer is af mælk, der modtages som rå mælk. Hvis konsumisen bliver produceret af forarbejdet mælk, f.eks. pasteuriseret fløde, smør, mælkepulver osv. fra en autoriseret virksomhed, betragtes konsumisen ikke som et animalsk produkt, og konsumis-virksomheden skal da registreres.

Honningcentraler er også produktionsvirksomheder, der håndterer animalske fødevarer. Det samme gælder virksomheder, der producerer honningbaserede produkter, f.eks. blander honning med krydderier. Disse virksomheder skal ikke autoriseres, men registreres, da der ikke er specifikke krav til virksomheder, der håndterer honning i bilag III til hygiejneforordningen for animalske fødevarer. 

Hygiejneforordningen, artikel 6

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, artikel 4

Autorisationsbekendtgørelsen, § 7, stk. 1 og 2

17.3 Ompakningsvirksomhed for animalske fødevarer – autorisation

Hvis en virksomhed indpakker, emballerer, ompakker eller omemballerer animalske fødevarer, skal den autoriseres. Det gælder dog kun, når der er tale om animalske fødevarer, som er omfattet af bestemmelser i bilag III i hygiejneforordningen for animalske fødevarer. 

Hygiejneforordningen, artikel 6

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, artikel 4

Autorisationsbekendtgørelsen, § 7, stk. 1

17.4 Lagervirksomhed – autorisation eller registrering

Hvis en lagervirksomhed oplagrer animalske fødevarer, der skal opbevares på køl eller frost, skal virksomheden autoriseres.

Køle- og frostlagre, der opbevarer æg i skal som den eneste animalske fødevare, skal dog ikke autoriseres, men registreres. Baggrunden er, at der ikke er EU-regler om køleopbevaring af æg. Kravet om opbevaring af æg i skal ved højst 12 °C er et nationalt dansk krav. Køle- og frostlagervirksomheden skal dog autoriseres, hvis den også opbevarer ægprodukter eller andre animalske fødevarer, som skal opbevares på køl eller frost.

Andre lagervirksomheder skal registreres, hvis de ikke opbevarer animalske fødevarer, eller de opbevarer animalske fødevarer, der ikke skal opbevares på køl eller frost.

Lagervirksomheder kan fungere på to måder: 

• Lagre, hvor fødevarevirksomheder får oplagret varer, og hvor lagerets personale håndterer de oplagrede fødevarer. Dvs. ind- og udlæsser og evt. flytter varer inden for lageret.
• Lagerhoteller, hvor fødevarevirksomheder lejer plads til at oplagre egne varer og selv håndterer egne oplagrede varer. Dvs. selv sørger for at ind- og udlæsse fra lageret og evt. flytter varer inden for lageret. Lagerhotellets personale kan evt. flytte varerne inden for lageret under oplagringen. 

Uanset om lagervirksomheden fungerer som lager eller lagerhotel, skal virksomheden registreres eller autoriseres som fødevarevirksomhed.

Nogle lagerhoteller udlejer lagerplads til virksomheder og i visse tilfælde også til private (ofte kaldet selfstorage). Lagerhotellet bliver ikke en fødevarevirksomhed, selvom det eventuelt tillader private at oplagre egne fødevarer til egen husholdning. Derimod afhænger det af lagerhotellets kontraktvilkår i forhold til de virksomheder, der lejer sig ind, om lagerhotellet er en fødevarevirksomhed: 

• Hvis lagerhotellet i sin kontrakt med oplæggere udtrykkeligt angiver, at der ikke må oplagres fødevarer, er lagerhotellet ikke en fødevarevirksomhed, og skal ikke autoriseres eller registreres som sådan. Lagerhotellet skal reagere, hvis en virksomhedskunde på trods af kontrakten alligevel oplagrer fødevarer.
• Hvis lagerhotellet ikke har taget stilling til, om der må oplagres fødevarer, bliver lagerhotellet til en fødevarevirksomhed i det øjeblik, en virksomhed oplagrer fødevarer i lageret. Også selvom lagerhotellet ikke er vidende om det. Den fødevarevirksomhed, der lejer en lagerplads, skal være registreret på sin egen hjemadresse – som i nogle tilfælde kan være den lejede lagerplads. 

Hvis en virksomhed udlejer selvstændige lokaler eller hele bygninger til fødevarevirksomheder, er virksomheden ikke i sig selv en fødevarevirksomhed. Lejeren har ansvaret for, at indretning og vedligeholdelse af det lejede lever op til fødevarelovgivningen. Der kan være aftale om, at udlejer f.eks. tager sig af fælles faciliteter for flere lejere, såsom toiletter, og den udvendige vedligeholdelse af bygninger og gårdsplads, herunder beskyttelse mod skadedyr. Det er f.eks. aktuelt i mange storcentre med fødevarevirksomheder eller i madmarkeder. 

Hygiejneforordningen, artikel 6

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, artikel 4

Autorisationsbekendtgørelsen, § 7, stk. 1 og 2

17.5 Franchisevirksomhed i engros – autorisation eller registrering

Franchisevirksomhed skal autoriseres eller registreres afhængigt af virksomhedens aktiviteter. Franchisetagere kan være detailvirksomheder, der leverer direkte til den endelige forbruger, eller engrosvirksomheder, der leverer til andre fødevarevirksomheder. Det afhænger af virksomhedens aktiviteter, dvs. hvem den sælger til, om den skal registreres som detail- eller engrosvirksomhed. Hvis f.eks. en franchisegiver leverer fødevarer til franchisetagere, vil franchisegiveren typisk være engrosvirksomhed, f.eks. lagervirksomhed, og skal registreres eller autoriseres som sådan.

Franchising er et system til markedsføring af f.eks. fødevarer, som er baseret på et samarbejde mellem franchisegiveren og franchisetagere. Franchisegiveren og franchisetagerne er indbyrdes juridisk og økonomisk adskilte og uafhængige. Franchisegiveren giver franchisetagerne ret til at drive virksomhed efter franchisegiverens koncept. Franchisetageren kan bruge franchisegiverens forretningsnavn eller varemærke, opskrifter m.v.

Eksempel på registrering af en franchisevirksomhed og en ikke-franchisevirksomhed: 

• En fødevarevirksomhed leverer fødevarer til en eller flere mobile salgsenheder. De mobile salgsenheder ejes og drives af selvstændige franchisetagere. Fra de mobile salgsenheder sælges fødevarer til den endelige forbruger. Her registreres den stationære fødevarevirksomhed, der leverer til de mobile enheder, som engrosvirksomhed. De enkelte mobile salgsenheder registreres selvstændigt som detailvirksomheder.
• En fødevarevirksomhed har en eller flere mobile salgsenheder tilknyttet. De mobile salgsenheder ejes og drives af fødevarevirksomheden, og chaufførerne er ansat i fødevarevirksomheden. Fra de mobile salgsenheder sælges fødevarer til den endelige forbruger. Her registreres fødevarevirksomheden som detailvirksomhed. De enkelte mobile salgsenheder registreres ikke selvstændigt, men betragtes som en udløber af virksomheden. 

Se afsnit: 

15.13 Franchisevirksomhed i detail – registrering 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 7, stk. 1 og 2

17.6 Hovedkontor i engros – registrering

Hovedkontoret for en kæde af virksomheder kan blive registreret hos Fødevarestyrelsen på baggrund af to forskellige typer aktiviteter: 

• Hovedkontoret har selvstændig fødevareaktivitet – da skal hovedkontoret registreres som fødevarevirksomhed.
• Hovedkontoret har ansvar og styring for visse typer af aktiviteter på vegne af virksomhederne i kæden – da kan hovedkontoret vælge at blive registreret som kædehovedkontor, når en række betingelser i øvrigt er opfyldt. 

Hovedkontor med selvstændig fødevareaktivitet

Hvis hovedkontoret for en kæde af virksomheder har en selvstændig fødevareaktivitet, skal hovedkontoret registreres som fødevarevirksomhed. Normalt vil hovedkontoret skulle registreres som engrosvirksomhed, da det ikke leverer til den endelige forbruger. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være tilfælde, hvor et hovedkontor er detailvirksomhed.

Eksempler på aktiviteter, der kræver registrering som fødevarevirksomhed: 

• Hovedkontoret køber eller sælger fødevarer.
• Hovedkontoret udformer etiketter til mærkning af fødevarer eller informationsmateriale, som udleveres sammen med fødevarer.
• Hovedkontoret forhandler kontrakter med leverandører eller kunder, og virksomhederne i kæden skal følge disse kontrakter. 

I mange tilfælde har hovedkontoret ikke en fødevareaktivitet og kan derfor ikke blive registreret som fødevarevirksomhed.

Eksempler på aktiviteter, der ikke vurderes som fødevareaktiviteter: 

• Hovedkontoret udformer reklamemateriale, f.eks. en tilbudsavis, som ikke er beregnet til at blive udleveret til kunden sammen med fødevaren.
• Hovedkontoret opstiller et standardudkast til egenkontrol for kædens virksomheder. 

Den enkelte virksomhed har ansvar for at tilpasse egenkontrollen til virksomhedens forhold og aktiviteter. Derfor er en organisation eller et hovedkontor, som udarbejder en branchekode eller et standardudkast til egenkontrol, ikke en fødevarevirksomhed. Tilsvarende er en konsulent, der udarbejder et egenkontrolprogram for en virksomhed, ikke en fødevarevirksomhed. 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 7, stk. 2 

Kædehovedkontor

Hovedkontorer kan også blive registreret som kædehovedkontor, der har ansvar for visse aktiviteter i forhold til kædens virksomheder.

Se også afsnit: 

15.11 Hovedkontor i detail – registrering. 

Fødevarekontrolbekendtgørelsen, §§ 9 og 10

17.7 Agentur og formidler i engros – ingen registrering

En agentur- eller formidlervirksomhed, der formidler kontakt mellem sælger og køber, som ønsker at købe sælgerens fødevarer, skal ikke registreres.

Typisk står agentur- eller formidlervirksomheder for dele af kontakten til kunden, f.eks. modtagelse af bestillinger eller videreformidling af et ønske om køb fra kunde til producent.

Hvis en virksomhed ikke har ejerskab over en fødevare og ikke håndterer fødevarer i forbindelse med produktion, tilvirkning eller distribution, men alene formidler leveringen på vegne af en fødevarevirksomhed til andre fødevarevirksomheder, er der således normalt ikke tale om fødevarevirksomhed.

Se mere: 

15.6 Kontorvirksomheder, formidlere, agenturer m.v.

17.8 Kontorvirksomhed i engros – registrering

Kontorvirksomheder ejer og markedsfører fødevarer, men er ikke selv fysisk involveret i produktionen eller oplagringen af fødevarer. Kontorvirksomheder kan foretage transport af egne varer som led i virksomheden.

Kontorvirksomheder skal være registreret. Registreringen inkluderer eventuel transport af egne varer.

En kontorvirksomhed har ikke produktion og hverken pakker eller ompakker fødevarer, men kan anvende et eksternt lager, som er registreret som selvstændig fødevarevirksomhed. Kontorvirksomheden kan transportere egne varer til og fra lageret og ud til kunder.

Hvis en kontorvirksomhed har eget lager, selv producerer fødevarer eller selv pakker eller ompakker fødevarer, skal disse aktiviteter registreres som selvstændige fødevarevirksomheder.

Hvis en kontorvirksomhed foruden at transportere egne varer også vil transportere fødevarer for andre virksomheder, skal denne aktivitet registreres i en selvstændig transportvirksomhed (et andet kontrolobjekt).

Kontorvirksomheder kan være importører af fødevarer fra andre lande. Indførsel skal være selvstændigt registreret som en aktivitet i kontorvirksomheden.

Se mere: 

15.6 Kontorvirksomheder, formidlere, agenturer m.v.

18.13 Indførsel af fødevarer fra andre EU-lande eller lande uden for EU – registrering 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 7, stk. 2, og § 26, stk. 1 og 2

17.9 Transportør – registrering eller autorisation

Transportører af fødevarer skal være registreret som fødevarevirksomhed. Det gælder også transportører, som kun har en forvogn og i øvrigt henter varer i en container/anhænger, som er ejet af en anden fødevarevirksomhed.

Transportører, der transporterer animalske fødevarer ombord i køle-/frysetransportskibe (reefer vessels), skal dog være autoriseret. Det enkelte fartøj skal være autoriseret og får et autorisationsnummer. Et køle‑/­fry­setransportskib (reefer vessel) er et skib, som opbevarer fødevarer, der kræver temperaturregulerede forhold (køl eller frost), i skibets lagerrum, uanset om det er i løs vægt eller på paller. Det omfatter ikke containerskibe. Skibet skal kun være autoriseret, hvis det bliver brugt til animalske fødevarer.

Det enkelte containerskib, der transporterer fødevarer, skal ikke være registreret eller autoriseret, men rederiet skal registreres. 

Hygiejneforordningen, artikel 6

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, artikel 4

Autorisationsbekendtgørelsen, § 7, stk. 1

17.10 Speditør – ingen registrering

Speditører er ikke fødevarevirksomheder og skal ikke registreres.

Ved speditører forstås virksomheder uden kontakt med fødevarer, men som alene formidler kontakt mellem fødevarevirksomheder, der ønsker varer transporteret, og transportører. Speditører kan også aflevere dokumenter på vegne af en fødevarevirksomhed ved præsentation af fødevarer til f.eks. grænsekontrol og toldmæssige opgaver. En sådan formidling af kontakt om transport og aflevering af dokumenter er ikke et led i distribution af fødevarer.

17.11 Mellemhandler af muslinger m.m., som opbevarer på køl, konditionerer eller genneddykker dyrene – autorisation

Mellemhandlere af levende muslinger m.m. skal registreres som primærproducent eller autoriseres som virksomhed efter primærproduktionen, afhængig af den enkelte mellemhandlers aktiviteter.

Mellemhandlere, som enten ikke har lokaler, eller som har lokaler, hvor der udelukkende sker håndtering, vask og opbevaring af de levende muslinger m.m. ved omgivelsestemperatur uden gruppering eller konditionering, skal registreres hos Fødevarestyrelsen som primærproducent.

Hvis en mellemhandler også opbevarer muslinger m.m. på køl eller frost eller foretager konditionering eller genneddykning, skal mellemhandleren autoriseres som en fødevarevirksomhed efter primærproduktionen.

Mellemhandlere, uanset om de er registreret som primærproducent eller autoriseret som virksomhed efter primærproduktionen, må kun levere levende muslinger m.m. høstet i de nævnte produktionsområder til modtagere som nævnt her:

• fra klasse A-produktionsområder til ekspeditionscentre eller en anden mellemhandler
• fra klasse B-produktionsområder kun til ekspeditionscentre, forarbejdningsvirksomheder eller en anden mellemhandler
• fra klasse C-produktionsområder til forarbejdningsvirksomheder eller en anden mellemhandler med lokaler.

Se mere: 

10.7 Mellemhandler af muslinger m.m. uden lokaler eller udelukkende med vask og opbevaring m.v. af dyrene 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 7, stk. 1

17.12 Vildtdepot, som modtager vildt fra andre vildtdepoter – autorisation

Vildtdepoter skal registreres som primærproducent eller autoriseres som virksomhed efter primærproduktionen, afhængig af om det enkelte vildtdepot modtager vildtet direkte fra jægere eller fra andre vildtdepoter.

Et vildtdepot er et mellemled mellem jæger og vildthåndteringsvirksomhed.

Hvis vildtdepotet kun modtager nedlagt vildt direkte fra jægere for at transportere eller forestå transporten af vildtet til en vildthåndteringsvirksomhed eller et andet vildtdepot, skal vildtdepotet registreres hos Fødevarestyrelsen som primærproducent. 

Hvis vildtdepotet modtager vildt fra andre vildtdepoter for at transportere vildtet til en vildthåndteringsvirksomhed eller et andet vildtdepot, skal vildtdepotet autoriseres af Fødevarestyrelsen.

Se mere: 

10.8 Vildtdepot, som kun modtager vildt direkte fra jægere 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 7, stk. 1

Hygiejnevejledningen, afsnit 49.3 Vildtdepoter

17.13 Virksomhed (slagtebus), der assisterer ved slagtning hos landmand – registrering

Registrerede virksomheder kan yde erhvervsmæssig assistance til slagtning hos landmænd i følgende situationer: 

• Hjemmeslagtning, dvs. slagtning af landmandens egne dyr til brug i landmandens egen husholdning.
• Slagtning af tamfjerkræ, kaniner eller opdrættet fjervildt beregnet til direkte levering fra primærproducenten til endelige forbrugere eller levering til lokale detailvirksomheder. 

Virksomheder kan være registreret til begge typer aktiviteter. Dvs. en virksomhed, som i forvejen er registreret til at assistere ved hjemmeslagtning, kan også blive registreret til at assistere ved slagtning til direkte levering fra primærproducenten til endelige forbrugere eller levering til lokale detailvirksomheder.

Et mobilt slagteri, der er autoriseret til at slagte dyr til almindelig omsætning af kødet, kan også blive registreret til en eller begge af disse aktiviteter – i denne sammenhæng må virksomheden ikke anvende det autorisationsnummer, det er tildelt som autoriseret slagteri. 

Hjemmeslagtning

Virksomheder med mobile slagteanlæg, som yder erhvervsmæssig assistance til hjemmeslagtning, skal registreres.

Et mobilt slagteanlæg kan være fuldt udstyret med slagteudstyr, så hele slagtningen og den slagtemæssige behandling kan foregå i anlægget. Det kan også være et mindre anlæg, hvor kun dele af den slagtemæssige behandling kan foregå. Hvis en virksomhed kun medbringer dele af det nødvendige udstyr til slagtning, f.eks. en slagterkniv, og primærproducenten stiller de øvrige faciliteter til rådighed, er virksomheden også et mobilt slagteanlæg og skal registreres.

Ved hjemmeslagtning forstås primærproducenters slagtning og slagtemæssige behandling af egne dyr til forbrug i producentens egen husholdning. Slagtningen må kun foregå på bedrifter, hvor dyrehold er tilladt. Kødet må kun bruges i landmandens egen husholdning.

Ved erhvervsmæssig assistance forstås assistance, der ydes af en virksomhed mod betaling. Vennetjenester, hvor venner og bekendte hjælper hinanden med en hjemmeslagtning, er ikke erhvervsmæssig assistance. Afgrænsningen skal dog ske ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Ud over den slagtemæssige behandling må slagteren også nedkøle, opskære og hakke kød i slagtebussen. Ejeren af slagtebussen skal sørge for, at der er de nødvendige faciliteter, så opskæring og hakning kan foregå hygiejnisk forsvarligt. Det kan f.eks. sikres ved, at opskæring og hakning foregår i en separat trailer.

Der må ikke medbringes andre fødevarer i slagtebussen, f.eks. salt, krydderier, løg, mælkepulver eller tarme til stopning. Der må derfor ikke fremstilles tilberedt kød eller kødprodukter i slagtebussen. Hvis virksomheden ønsker mulighed for at fremstille tilberedt kød eller kødprodukter, skal virksomheden registreres som almindelige detailvirksomhed med den særlige aktivitet at håndtere varer modtaget fra endelige forbrugere.

Se også: 

Hygiejnevejledningen, afsnit 47. Hjemmeslagning

Autorisationsbekendtgørelsen, § 11

Hygiejnebekendtgørelsen, kapitel 7 

Slagtning til direkte levering fra primærproducenten til endelige forbrugere eller levering til lokale detailvirksomheder

Virksomheder med mobile slagteanlæg, som yder erhvervsmæssig assistance til slagtning af tamfjerkræ, kaniner eller opdrættet fjervildt beregnet til direkte levering fra primærproducenten til endelige forbrugere eller levering til lokale detailvirksomheder, skal registreres.

Et mobilt slagteanlæg kan være fuldt udstyret med slagteudstyr, så hele slagtningen og den slagtemæssige behandling kan foregå i anlægget. Det kan også være et mindre anlæg, hvor kun dele af den slagtemæssige behandling kan foregå. Hvis en virksomhed kun medbringer dele af det nødvendige udstyr til slagtning, f.eks. en slagterkniv, og primærproducenten stiller de øvrige faciliteter til rådighed, er virksomheden også et mobilt slagteanlæg og skal registreres.

Landmænd må slagte mindre mængder af eget fjerkræ, kaniner og opdrættet fjervildt og afsætte kødet ved direkte levering til endelige forbrugere eller til lokale detailvirksomheder.

Ved erhvervsmæssig assistance forstås assistance, der ydes af en virksomhed mod betaling. Vennetjenester, hvor venner og bekendte hjælper hinanden med slagtning, er ikke erhvervsmæssig assistance. Afgrænsningen skal dog ske ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Hvis virksomheden (slagtebussen) ønsker mulighed for at opskære kødet fra de slagtede dyr, og fremstille hakket kød, tilberedt kød eller kødprodukter, skal virksomheden registreres som almindelige detailvirksomhed med den særlige aktivitet at modtage kød direkte fra primærproducenten. 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 11

17.14 Fødevarevirksomhed i privat bolig – autorisation eller registrering

Når man driver fødevarevirksomhed fra sit private hjem, skal man være autoriseret eller registreret som fødevarevirksomhed. Hvis kunderne især er andre fødevarevirksomheder, skal virksomheden registreres eller autoriseres som engrosvirksomhed eller som fødevarevirksomhed i gruppen detail eller engros, afhængig af aktiviteterne.

Lokaler, hvori der er fødevareaktiviteter, er ikke ”private”, men fødevarevirksomhed. Lokalerne skal opfylde bestemmelserne for den pågældende type virksomhed. Fødevarestyrelsen har adgang til at udføre offentlig kontrol med fødevarevirksomheden i boligen.

Man kan f.eks. tilberede mad i køkkenet og opbevare råvarer, færdigvarer, indpakningsmateriale osv. andre steder i hjemmet end i køkkenet, f.eks. i andre rum i boligen eller i garagen.

Se også afsnit: 

3.7 Fødevarevirksomhed i privat bolig – under bagatelgrænsen

7.5 Bidrag til madordninger og skoleboder – under bagatelgrænsen

15.3 Fødevarevirksomhed i privat bolig – registrering

16.6 Fødevarevirksomhed i privat bolig – autorisation eller registrering 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 7, stk. 1 og 2

17.15 Mobile eller midlertidige lokaler – autorisation eller registrering

Mobile eller midlertidige lokaler, f.eks. en pølsevogn, ostebil, fiskebil, food truck, isbil, kaffecykel eller iscykel, samt telte og boder på markedspladser, uanset om telte og boder er mobile eller står mere permanent på en stadeplads, skal være registrerede.

Der er ikke krav om, at et mobilt lokale skal flyttes med jævne mellemrum. Kravene til indretning og drift er de samme for et mobilt lokale og en mere faststående bod. Der skelnes ikke mellem de forskellige typer af midlertidige lokaler. Mobile lokaler, telte og boder på markedspladser og stadepladser vil som udgangspunkt være midlertidige lokaler, uanset hvor længe de fungerer.

Mobile lokaler skal registreres med en hjemadresse. Hjemadressen kan være den garage, hvor det mobile lokale er parkeret, når den ikke er i brug. Hjemadressen kan også være lageret for de varer, der bliver afsat.

Mobile lokaler kan have base i en stationær virksomhed. Det kan f.eks. være isbiler, som kører ud fra et centralt lager, eller telte og boder med hjemsted i et centralt lager. Det centrale lager er en detailvirksomhed, hvis det kun leverer til egne mobile lokaler, telte og boder, f.eks. isbiler, og isbilerne sælger til den endelige forbruger. Der er ikke en øvre grænse for, hvor mange mobile lokaler m.v. med eller uden tilberedning i den mobile enhed, der kan have base i et centralt lager eller en anden stationær virksomhed.

Hvis hjemstedet for det mobile lokale, telte og boder og lageret for varerne ligger forskellige steder, er der tale om to virksomheder, der skal registreres hver for sig. I denne situation vil lageret som udgangspunkt skulle registreres som engrosvirksomhed. Hvis der fra lageret kun leveres til én detailvirksomhed, f.eks. ét mobilt lokale, med samme ejer, kan lageret i nogle tilfælde registreres som detailvirksomhed.

Hvis en registreret detailvirksomhed demonstrerer eller leverer fødevarer fra en egen bod i butikken, skal virksomheden overveje, om der er tale om en væsentlig ændring af aktiviteter. Som udgangspunkt vil det ikke være en væsentlig ændring, hvis der er tale om varer, som normalt indgår i virksomhedens vareudvalg. Hvis der i en registreret detailvirksomhed demonstreres eller leveres fødevarer fra en bod fra en udefrakommende virksomhed, skal den udefrakommende virksomhed som udgangspunkt være registreret. 

Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel III

Autorisationsbekendtgørelsen, § 7, stk. 2

Hygiejnevejledningen, afsnit 15. Mobile fødevarevirksomheder og midlertidige lokaler

17.16 Begrænset detailsalg fra engrosvirksomhed, herunder salg til personale – ingen registrering

En engrosvirksomhed må have et begrænset detailsalg uden at være registreret som detailvirksomhed, når virksomheden opfylder følgende betingelser: 

• Engrosvirksomheden kan have et begrænset detailsalg af de fødevarer, virksomheden producerer, pakker eller distribuerer, når der ikke er indrettet et egentligt butiksareal i virksomheden. Det skal være klart for den endelige forbruger, som bestiller fødevarer via postordre eller kommer til virksomheden for at handle, at der er tale om en engrosvirksomhed, og at der derfor ikke er krav om ophængning af kontrolrapport. 

Det begrænsede detailsalg kan foregå på følgende måder: 

• Varerne kan udleveres til den endelige forbruger, f.eks. fra en luge i væggen, en indgangsdør, en entré eller et kontor. Kunder må ikke have adgang til virksomhedens produktions-, pakke- eller lagerlokaler.
• Salget kan foregå ved postordresalg eller ved, at den endelige forbruger afhenter varer i virksomheden.
• Detailsalget kan også omfatte salg til personale eller tilbagelevering til leverandører, f.eks. slagteriers levering af fersk kød til slagtedyrsleverandører. Når slagterier leverer fersk kød af tamhovdyr, kan det være i form af halve eller kvarte slagtekroppe eller halve slagtekroppe delt i højst tre engrosudskæringer. Hvis et slagteri ikke er autoriseret til andre aktiviteter end slagtning, kræver yderligere opskæring, hakning m.v. til detailsalg, at slagteriet bliver autoriseret til disse aktiviteter. 

Kontrol med virksomhedens detailsalg indgår som en del af Fødevarestyrelsens kontrol med virksomhedens engrosaktiviteter.

En engrosvirksomhed skal ud over autorisation eller registrering som engrosvirksomhed registreres som detailvirksomhed, hvis den ønsker at have et detailsalg af varer, som den ikke i øvrigt distribuerer som engrosvirksomhed. Det gælder også, hvis virksomheden sælger disse varer som personalesalg eller leverer kød af slagtedyr tilbage til leverandøren. Virksomheden skal dog ikke registreres til detailsalg, hvis den som led i f.eks. julegratiale ønsker at give gaver til sit personale.

Når et slagteri leverer kød af slagtedyr tilbage til leverandøren, kan leverandøren bruge kødet i egen husholdning eller sælge det fra en registreret eller autoriseret fødevarevirksomhed. Slagteriet skal håndtere slagtedyr og kød beregnet til tilbagelevering til leverandøren på samme måde som andre slagtedyr og andet kød, så kødet er frit omsætteligt. 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 7, stk. 1 og 2

17.17 Ægpakkeri med begrænset, lokal omsætning – autorisation

Ægpakkerier med begrænset, lokal omsætning skal autoriseres ligesom andre ægpakkerier. Der er særlige betingelser for ægpakkerier, autoriseret til lokal, begrænset omsætning: 

• Ægpakkeriet skal være ejet og drevet af ejeren af primærproduktionen af æg.
• Ægpakkeriet må højst ligge 5 km væk fra primærproducentens bedrift.
• Ægpakkeriet må kun håndtere æg fra egen bedrift.
• Ægpakkeriet må kun levere æg til lokale detailvirksomheder, dvs. virksomheder, der ligger inden for en radius på 50 km fra bedriften. 

Ved æg forstås æg til konsum fra eget hold af tamfjerkræ eller opdrættet fjervildt uanset dyreart. Efter Miljøstyrelsens regler er det forbudt at indsamle æg i naturen – dog kan man få tilladelse til at have en ægsamling.

Æg fra høns skal sorteres og behandles efter handelsnormerne for æg. 

Autorisationsbekendtgørelsen, § 6, stk. 5, og § 11

Bekendtgørelse om handelsnormer for æg