Sporbarheden er vigtig i forbindelse med opsporing af, hvilke kunder eller andre virksomheder der har købt virksomhedens varer, så der kan se en hurtig og effektiv tilbagetrækning af usikre fødevarer fra markedet. Sporbarheden er også afgørende i forhold til svindelsager og for opsporing af smittekilden til en fødevarebåren sygdom i et produkt.

Reglerne om sporbarhed opstod i kølvandet på skandalerne i 1990'erne med bl.a. kogalskab og dioxin i fødevarer.

Reglerne om sporbarhed på fødevareområdet er fastlagt i EU-forordninger og gælder derfor i hele EU.

De generelle krav til sporbarhed er fastsat i artikel 18 i fødevareforordningen, og det er alle fødevarevirksomheder som skal opfylde fødevareforordningens krav til sporbarhed. Udover disse generelle krav, er der på en række områder skærpede krav til sporbarhed, f.eks. animalske produkter, spirer og frø samt GMO.

Reglerne er uddybet og forklaret med eksempler i Fødevarestyrelsens vejledning om sporbarhed. På denne side finder du regler og vejledninger om sporbarhed.

EU-forordningerne finder du på EUR-LEX. Du skal være opmærksom på, at det er de konsoliderede udgaver, som du skal anvende. En konsoliderende udgave er en sammenskrivning af den oprindelige lovtekst  med tilhørende ændringer. De konsoliderede udgaver er udelukkende ment som en hjælp, og Fødevarestyrelsen påtager sig ikke ansvar for indholdet.