Raske dyr, der kan håndteres på bedriften, men som ikke på betryggende vis kan transporteres levende til et slagteri, kan slagtes under gårdslagtningsmodellen.
Besætningsejers opgaver i forbindelse med slagtning af uhåndterbare dyr
Hvis du ønsker at få slagtet uhåndterbare dyr på bedriften, der er uhåndterbare i en sådan grad, at de ikke kan håndteres på bedriften, og dermed ikke kan slagtes efter gårdslagtningsmodellen, skal du tage kontakt til en vagtembedsdyrlæge, der skal besigtige dyrene før slagtning og overvåge aflivning og afblødning.
Vagtembedsdyrlægen skal derefter udfylde et certifikat, der skal ledsage dyret til slagteriet. Certifikatet til brug ved slagtning af uhåndterbare vilde dyr vil blive sendt til vagtembedsdyrlægerne. Transporten af de slagtede dyr skal ske i et køretøj, som er under et slagteris autorisation.
Certifikat for uhåndterbare dyr, opdrættet vildt mm. - med overvågning af slagtning
Her kan du se, hvordan det officielle certifikat fra Fødevarestyrelsen ser ud. Det er udelukkende certifikater som disse, der skal anvendes ved slagtning på bedriften. Certifikatet kan kun anvendes af embedsdyrlæger. Certifikatet her er kun til illustration. Embedsdyrlæger, der er ansat af Fødevarestyrelsen, har adgang til de originale certifikater.
Certifikat for uhåndterbare dyr, opdrættet vildt mm. - med overvågning af slagtning (pdf)